FOLIA SCANDINAVICA VOL. 9 POZNAŃ 2006
MODALVERBET SKULLE I DANSK
OG DETS ENGELS KE ÆKVIV ALENTER
Mi k o ł a j So b k o w i a k
A d a m M ic k ie w ic z U n iv e r s ity , P o z n a ń
Ab s t r a c t. In this paper the sem antic variants o f the Danish modal verb skulle and their English equivalents are analysed. The semantic fields o f skulle and its formal equivalents in English i.e. sh all/sh ould, overlap to a certain extent, which often causes translation difficulties. It is discussed what linguistic means one needs to resort to when trans lating Danish sentences with skulle into English. The v a r ia n ts are di vided into 3 groups (epistem ic, deontic and dynam ic), the criterion o f the division being what m odality type they express.
1. INDLEDNING
M odalverber (m âdesudsagnsord) udg0r en m eget speci- fik gruppe i alle de sprog, de forekom m er i. D et specielle ved dem kom m er til udtryk pâ en ræ kke forskellige m âder, for der er et sæ t gram m atiske egen- skaber, som er karakteristiske for aile m odalverber. A lligevel er der m ere, der ligger bag m odalverbem es forskellighed fra andre verber. E t m odalverbum kan nemlig have flere forskellige betydninger, altsâ bæ re forskellige budskaber, af- hængig a f konteksten. Som f0lge h eraf kan m odalverber volde m ange vanske- ligheder, nâr de skal oversæ ttes til et andet sprog. D et er ofte tilfæ ldet, nâr oversættelsen foregâr m ellem engelsk og dansk, altsâ inden for to sprog, der til en vis grad er beslæ gtede med hinanden. G ründen til det er, at der inden for de to sprog eksisterer nogle par eller sæt modalverber, der korresponderer med hin anden formelt, fx skulle - shall/should, kunne - can/could, ville - will. Form alet med denne artikel er at unders0ge, hvordan det danske m odalverbum skulle kan gengives pa engelsk. D enne analyse er egentlig en sam m enligning af m odal- verbets grundlæggende betydningsvarianter og dets konkrete realisationer i dansk med deres engelske æ kvivalenter pâ basis a f det budskab, de bærer.
34 M ikołaj Sobkow iak
2 . M O D A L IT E T
D er eksisterer to forskellige holdninger til, hvad begrebet m odalitet beteg- ner. E. Skafte Jensen (1997:9f.) skriver, at ”i den rom anske tradition er den grundlaeggende antagelse, at m odalitet er afsenderens tilstedevaerelse i ytringen og at enhver ytring er derm ed m odal.” I denne artikel vil vi holde os til det an- det synspunkt, nem lig det angelsaksiske. I engelsksproget litteratur tales der som regel om den talendes attitude. D ér beskriver m an m odalitet som det elem ent, der udtrykker den talendes holdning til den handling eller aktivitet, der bliver nsevnt i ytringen. Eftersom sádan en definition er m eget generel, skelner man m ellem flere forskellige typer m odalitet, hvilket illustrerer fseno- m enets natur pá en m ere detaljeret m ade og saetter én i stand til at forstá det uden st0rre problem er.
Den grundlaeggende fordeling fastlaegger tre fundam éntale typer a f m odali tet (dog e r yderligere underinddelinger ogsá m ulige). D e e r hhv. epistem isk, deontisk og dynam isk m odalitet (jf. Allan m.fl. 1995:291). De tre kan ogsá defineres som ’’respectively, rational m odality concerning know ledge, social m odality concerning social relations, and physical m odality concerning ability and other social relations” (B oye 2001:22).
Skal m an beskrive de forskellige typer m ere praecist og konkret, sá kan man if0lge Allan m.fl. fastslá, at epistem isk m odalitet er forbundet med den talendes viden i ytringen og derm ed ber0rer det sádanne koncepter som mulig- hed, sandsynlighed og logisk n0dvendighed. D eontisk m odalitet, som daekker budskaber som tilladelse, n0dvendighed og befaling, er forbundet m ed den ta lendes egne beslutninger mht. de handlinger, der naevnes i ytringen. D ynam isk m odalitet vedr0rer til gengaeld evne og vilje (jf. A llan m.fl. 1995:292).
3. D A N S K E M O D A L V E R B E R I F O R H O L D T IL A N D R E V E R B E R
D et f0lgende er et fors0g pá at definere begrebet m odalverbum og identi- ficere de verber, der tilh0rer gruppen. D erefter praesenteres de danske m odal- verber sam t deres gram m atiske egenskaber, for at pávise, hvad det er, der g0r m odalverber forskellige fra alle andre verber i det danske sprog.
P. D iderichsen (1957:62) beskriver gruppen m odalverber sáledes: ”1 de nyere europasiske Sprog findes der en lille G ruppe V erber m ed saeregen Betyd- ning, som m an kalder M odalverber, fordi de i visse Tilfaelde kan bruges til at udtrykke F orhold, som ellers (navnlig i de gam le Sprog) betegnes ved Verbets M odus (Im perativ, O ptativ osv.)” . D enne definition er dog ret generel og der- for ikke tilfredsstillende. F or at danne sig et m ere detaljeret billede af, hvad et m odalverbum er, kan man benytte S. B randts definition: "W e define a modal verb as a verb that (1) expresses contingency w ith respect to an afactive p re dication, and (2) differs m orphologically or syntactically from non-m odal
M o d a lverb et skulle i dan sk o g d e ts engelske cekvivalenter 35
verbs” (1999:23). D enne definition kan lyde noget m ystisk og indviklet, m en den kan afkodes og forstäs vha. nogle fa sim ple bemaerkninger. C ontingency bruges her som en faelles term for alle budskaber, m odalverber traditionelt tilf0rer saetningen, dvs. m ulighed, n0dvendighed, tilladelse, sandsynlighed osv. Det, S. B randt kalder afactive predication, er ikke andet end et udsagn, der ikke e r forudsat sandt eller falsk. H an skriver, at ”it is a part o f their presuppo sitions that the truth value o f their com plem ent is n o t know n” (1999:23). M odalverber beskriver altsä ikke konkrete handlinger eller tilstande, i modsset- ning til andre verber generelt. D eres funktion er at oplyse om forudsaetningen for, at noget sker. Et m odalverbum er et verbum, der udtrykker m ulighed, tillad else, n0dvendighed el. lign. og sam tidig skiller sig ud, syntaktisk eller m orfo- logisk set, fra ikke-m odalverber.
Det mest karakteristiske for danske m odalverber er, at de som regel f0lges at nul-infinitiv, dvs. infinitiv uden at. I forbindelse med det er der en vis for- virring mht., hvilke verber der faktisk tilh0rer gruppen m odalverber i dansk. Jeg har besluttet mig for at f0lge S. B randts klassifikation (1999:26). Gruppen a f danske m odalverber bestär if0lge B randt a f verbem e: beh0ve, burde, gide,
kunne, matte, skulle, turde og ville.
4 . D A N S K E M O D A L V E R B E R S G R A M M A T I S K E E G E N S K A B E R
Ud over det, at danske m odalverber som regel f0lges af en nul-infinitiv, har de en raskke andre gram m atiske egenskaber, der adskiller dem fra andre verber. En a f dem er, at de i modsaetning til engelske m odalverber har alle fire hovedform er, dvs. infinitiv, praesens, praeteritum/imperfektum og perfektum par- ticipium. Danske m odalverbers praesens- og praeteritumsformer er uregelmsessige. M an skal ogsä bemaerke, at verbem es infinitivsform er og praeteritum sform er er identiske. Perfektum participium dannes ved at tilf0je endelsen -t til praeteritums- formen. D et gaelder ikke beh0ve og gide, hvis praesensformer er regelmasssige, og som f0lger henholdsvis den staerke og svage konjugation i praeteritum og perfektum . I tabellen nedenfor vises de danske m odalverbers former:
infinitiv præsens præteritum /iiïiperfektum perfektum participium
beh0ve beh0ver beh0vede beh0vet
burde hör burde burdet
gide gider gad gidet
kunne kan kunne kunnet
mâtte mâ mâtte mâttet
skulle skal skulle skullet
turde t0r turde turdet
36 M ikołaj Sobkowiak
M odalverbem es p ra teritu m sfo rm er bruges i indirekte tale, ligesom det er tilfaeldet m ed alle andre verber. I visse tilfselde anvender m an ogsä prseteri- tum sform en enten til at reducere en befalings intensitet og bestem thed eller til at vise sasrlig hensynsfuldhed og h0flighed.
I dansk danner m odalverber ikke im perativ eller passiv. Til gengaeld fore- kom m er de sasdvanligvis i passive saetninger (bäde i tilfselde a f syntetisk og om skreven passiv) fulgt a f passiv infm itiv. Bemasrk, at det er fuldverbets infinitiv, der sa tte s i passiv:
Forslaget b0r st0ttes.
Der mä ikke ryges her. Trappen skal males. Hun vil blive hentet i aften.
Til gengseld angiver S. B randt nogle eksem pler, der viser, at det i nogle fä tilfaelde er m uligt at saätte m odalverber i passiv. D et kan m an g0re under den forudsaetning, at m odalverbet ikke fungerer som udsagnsled i saetningen. Sam- tidig skal m an huske, at m odalverbem es anvendelse ikke er hyppig og typisk i disse tilfselde, m en er a f m unter eller litteraer art:
Hun erindrede os om alt det der skulles o g mattes. (1999:75)
D et sam m e gselder p ra s e n s participium . S om regel forekom m er danske m odalverber ikke i denne form. D og angiver S. B randt et par eksem pler, der illustrerer m ulighedem e for at bruge m odalverber i praesens participium . Igen skal m an huske disse anvendelsers begraensede hyppighed; de forekom m er udelukkende i m untert eller litteraert sprog:
villende individer o g m asser - n e j ... masttende o g skullende masser D e er kraevende, villende og skänselsl0se. (1999:74f.)
P rincipielt kan danske m odalverber frit kom bineres m ed hinanden pä den eneste betingelse, at resultatet giver mening. Alligevel er sädanne kom binationer ikke sasrlig hyppige. D e kom binationer, som if0lge S. B randt (19 99 :136f.) oftest forekom m er, er burde kunne, m ätte kunne, skulle kunne og ville kunne. Natur- ligvis kan danske m odalverber ogsä forekom m e i kom bination adskilt a f en konjunktion.
M odalverbet skulle i dansk og d e ts engelske cekvivalenter 37
5 . M O D A L V E R B E T S K U L L E S B E T Y D N I N G S V A R I A N T E R O G D E T S E N G E L S K E ^ K V I V A L E N T E R
H erunder p re sen tere s det danske m odalverbum skulles betydningsvari- anter, hvorefter der vil vasre forslag til forskellige m ader at udtrykke deres bud- skaber pä i det engelske sprog. B etydningsvariantem e analyseres i grupper, som de pästäs at tilh0re afhcengig a f de forskellige typer m odalitet, de udtryk- ker (i overensstem m else m ed den ovenfor udf0rte klassifikation).
Som forklaret ovenfor, vedr0rer epistemisk m odalitet budskaber som sand- synlighed, m ulighed og logisk n0dvendighed. D en f0rste blandt verbet skulles epistem iske betydningsvarianter kan illustreres m ed det f0lgende eksem pel:
( 1) Han skal efter sigende have k0bt et nyt hus ude pä landet.
Saetningen ovenfor er udtryk for en vis form odning eller m ere prsecist en gengivelse a f en anden persons pästand. A f denne grund er den uden tvivl epistem isk. I engelsk er det um uligt at udtrykke det sam m e budskab vha. en tilsvarende saetning med m odalverbet shall. D erfor virker de f0lgende engelske oversaettelser a f eksem pel (1) m est rigtige:
‘He is said to have bought a new hou se in the countryside.’ ‘He is claim ed to have bought a new house in the countryside.’ ‘He is rumoured to have bought a new house in the countryside.’
Laeg ma;rke til, at (1) altem ativt kan udtrykkes i dansk pä lignende m ade, altsä vha. en passiv-konstruktion:
Han siges at have k0bt et nyt hus ude pä landet.
Alligevel peger N. D avidsen-N ielsen (1990:95) pä det f0lgende eksem pel:
(2) Det Iyder underligt, at han skulle have snigmyrdet fem sovjetsoldater fra et baghold. ‘It sounds odd that he should have am bushed and assassinated five S oviet soldiers.’
Det er äbenbart muligt at bruge det engelske should til at gengive epistemisk
skulle. D og skal m an huske, at man i disse tilfselde anvender skulles fortids-
form i dansk, hvilket signalerer den talendes skepsis over for ytringens sand- hed (ibid.).
If0lge R. A llan m.fl. kan epistem isk skulle ogsä udtrykke frem tid i fortid, i hvilket tilfaelde ss tn in g e n im plicerer, at noget skulle kom m e til at ske as fa te
w ould have it (1995:295). D enne betydningsvariant kan illustreres vha. det f0l-
38 M ikotaj Sobkowiak
(3) I Thisted m0dte han en pige, som han skulle giftes m ed fem &r senere. ‘In Thisted he met the girl whom he would marry five years later.’
Som man kan se, bliver det danske skulles budskab gengivet i engelsk vha. m odalverbet would. Dog er det ikke den eneste mulighed. N. Davidsen-Nielsen (1990:97), som ogsa om taler denne variant, gengiver nem lig frem tid i fortid- betydningen a f det danske skulle ved at bruge to be to do ji/z-konstruktionen, hvilket han g0r i det f0lgende eksem pel:
(4) Denne dag skulle forl0be helt anderledes[,] end jeg havde forventet.
‘This day was to take a com pletely different course from what I had expected.’
M an b0r laegge masrke til endnu en epistem isk anvendelse a f skulle. Det er den, hvor verbet udtrykker en slags usikkerhed, svaskket m ulighed eller tvivl. D og skal m an huske, at denne variant hovedsageligt bruges i forbindelse med fortidshandlinger. I dette tiIfaelde vil den engelske sk v iv alen t indeholde m odal verbet w ould (jf. A llan m.fl. 1995:295):
(5) Du skulle vel ikke have m 0dt Jens?
‘Y ou w ou ld n’t have seen Jens by any chance?’ (6) Han skulle vel ikke vsere g&et?
‘He w ou ld n’t have left, would h e?’
Alligevel beh0ver denne variants distribution ikke n0dvendigvis at vaere begraen- set til fortidshandlinger. Would er heller ikke den eneste m ulighed mht. gengiv- else a f skulles budskab i denne betydning. N. D avidsen-N ielsen beskriver den ne variants m odale budskab som ’’hypotetisk m ulighed” . Lad os se pS eksempel (7) og (8) nedenfor (jf. D avidsen-N ielsen 1990:97):
(7) H vis du skulle traeffe ham, burde du sige det ligeud. ‘If you should m eet him , you ought to say it straight ou t.’ (8) D et kan jeg ikke, hvis jeg skal forlade skibet i levende live.
‘I can’t do that if I want to leave this ship a liv e.’
I konditionale saetninger som (7), hvor skulle er udtryk for en hypotetisk m ulighed, kan det altsa gengives a f det engelske should. Eksem pel (8) paviser, at budskabet om hypotetisk m ulighed ogsa kan udtrykkes vha. skulle i forbind else med handlinger, som forbindes m ed andet end fortid. E ksem plets engelske aekvivalent kan vaere m isvisende og kraever derfor en kort kom m entar. M an skal nem lig ikke lade sig forlede a f verbet w ant (to), der forekom m er i den engelske oversasttelse a f (8), og som saedvanligvis med rette forbindes med bud skabet om vilje (og f0lgelig m ed dynam isk m odalitet). I denne forbindelse ud trykkes der ikke andet end en hypotetisk m ulighed for, at udf0relsen a f den om talte handling forhindrer m uligheden for at fo rla d e skibet i live.
M odalverbet skulle i dan sk og dets engelske cekvivalenter 3 9
Deontiske anvendelser a f m odalverbet skulle er forbundet m ed sociale love og forhold og kan generelt siges at daekke sädanne begreber som tilladelse, for- bud (m anglende tilladelse), päbud og n0dvendighed.
M odalverbet skulle kan udtrykke forskellige slags nodvendighed. Lad os se pä det f0lgende eksem pel:
(9) Alle borgere, inklusive statsministren, skal betale skat.
‘All citizens have to pay their taxes, including the Prime M inister.’
I eksem plet ovenfor har vi bade med nodvendighed og forpligtelse at g0re. Saetningens budskab kan forstäs pä folgende made: pä grund a f en lov, der er gasldende i den om talte stat, e r alle borgere forpligtet til at betale skat, og a f denne grund er det n0dvendigt for dem at g0re det. D et er vterd at naevne, at denne variants engelske oversaettelse ikke mä indeholde m odalverbet must, som jo ogsä kan anvendes til at udtrykke forpligtelse. D et er, fordi m ust pä en made understreger, at den talende har m agt eller autoritet til at give sig selv og andre ordrer. I (9) kom m er forpligtelsen klart udefra. D en er altsä et resultat af en gauldende lov og m ä derfor gengives a f det engelske have (to) (jf. Swan 1996:345, Q uirk m .fl. 1997:226). D og kunne bade den danske saetning og dens engelske oversaettelse erstattes a f f0lgende saetninger i passiv uden vaesentlig betydningsforskel:
A lle borgere, inklusive statsministeren, er forpligtede til at betale skat. ‘All citizens are obliged to pay their taxes, including the Prime M inister.’
Sidst, men ikke mindst, mä m an tilf0je, at den om talte betydningsvariant a f ver- bet skulle kraever, at m odalverbet m odtager hovedtryk (jf. R ajnik 1999:237).
N 0dvendighed udtrykt a f verbet skulle beh0ver ikke vaere en f0lge a f et päbud ved lov, hvilket er tilfaeldet i den f0lgende saetning:
(10) Alle elever skal aflevere deres stile inden fredag. ‘All pupils must hand in their essays before Friday.’
(10) er egentlig en ordre eller befaling, som forärsager, at de om talte elever bliver forpligtet til at udf0re en besternt handling. Som folge a f denne befaling er det n0dvendigt for elevem e at g0re det. E ftersom befalingen kom m er fra den talende, skal budskabet i dette tilfaelde, i overensstem m else m ed hvad der blev sagt om (9), gengives i engelsk vha. verbet must. Typisk e r den slags ordrer eller befalinger udtrykt a f saetninger i 2. person, som hos A llan m.fl. (1995:296):
(11) D u 'skal se den film! ‘You must see that film !’
4 0 M ikołaj Sobkow iak
eller:
(12) D u 'skal g0re, som je g siger! ‘You must do as I say!’
Igen skal m an lasgge maerke til, at m odalverbet m odtager hovedtryk i den slags ssetninger. D et viser sig, at m ust ikke er den eneste valgm ulighed mht. gengiv- elsen a f den om talte betydningsvariant a f verbet skulle. D avidsen-N ielsens (1990:96) eksempel (13) og (14), diskuteret af Allan m.fl. (1995:296), tyder pa, at m an i engelsk ogsa kan udtrykke den slags befalinger eller ordrer vha. im pe rativ:
(13) Nu skal du vaere fom uftig. ‘Com e on, be reasonable.’ (14) Du skal opf0re dig paent!
'Behave (properly)!’
D er m a tilf0jes, at anvendelsen a f im perativ heller ikke er udelukket i (13), (14) og lignende sastninger i dansk:
Kom nu, vaer fom uftig! Opf0r dig pient!
Prseteritum sform en a f verbet skulle anvendes ofte til at udtrykke svsekket n0dvendighed, i hvilke tilfaelde den talendes befaling betragtes som et forslag eller som en henstilling. D avidsen-N ielsen (1990:202) form ulerer det pa f0lg- ende made:
the past tense forms sh ou ld and skulle are used with non-past m eaning for the expression o f w eakened com pulsion. B y this choice o f tense a directive is made more tentative and therefore less insistent.
Som det frem gar a f det ovennaevnte citat, vil denne betydningsvariant a f verbet
skulle blive gengivet i engelsk vha. form en should. D et illustrerer Davidsen-
N ielsen saledes (1990:202f.):
(15) D u skulle tage ferie. ‘You should take a h olid ay.’
(16) Du skulle ikke spilde tiden p i fjem syn. ‘Y ou shouldn’t waste your time on telev isio n .’
Endnu en deontisk variant a f verbet skulle forekom m er i ssetninger, hvor der udtrykkes en m oralsk forpligtelse, altsa i ssetninger, hvor nogen er forplig- tet til at udf0re en bestem t handling pa grund a f gaeldende sociale regler:
M odalverbet skulle i dan sk o g d e ts engelske cekvivalenter 41
(17) Man skal/b0r hjaslpe de fattige. ‘One should / ought to help the poor.’
Som man kan se i (17), kan denne variant a f skulle gengives i engelsk vha. to forskellige m odalverber: should og ought (to). D og er det m in opfattelse, at der er en lille forskel m ellem de to m uligheder, nem lig den, at ought (to) signaler er, at man ikke i 0jeblikket hjeelper de fattige, m en foler, at m an burde g0re det, hvorim od should ikke n0dvendigvis signalerer, at m an ikke hj gel per de fattige. Sam tidig skal man leegge meerke til, at de danske verber skulle og b u r
de praktisk set ogsa er om byttelige i denne sammenhaeng. D en eneste forskel
synes at vaere, at form en skal nogle gange kan kom m e til at lyde m ere bestemt. Davidsen-Nielsen (1990:96) klassificerer saetninger, hvor man bruger skulle til at udtrykke et l0fte eller en trussel, som deontiske. Han m ener, at
skal indicates, that the speaker places h im self under the obligation (com m its him self) to
see to it that the event described by the proposition will com e to happen
i den slags saetninger.
Den talende bliver altsa (af sig selv) forpligtet til at udf0re en bestem t handling eller fa en bestem t handling til at ske. R ajnik (1999:238) understreger, at skulle som regel f0lges a f adverbiet nok i ]0fter. D er ma tilf0jes, at hovedtrykket ssettes pa nok og ikke pa m odalverbet:
(18) Jeg skal 'nok g0re det p& l0rdag. ‘I w ill do it on Saturday.’
Det er Allan m.fl. (1995:296) enige i, og de illustrerer skulles anvendelse i l0fter med det f0lgende eksem pel:
(19) Du skal nok f4 dine penge. ‘You shall have your m oney.’
D avidsen-N ielsens forslag mht. de engelske aekvivalenter a f verbet skulle i l0f- ter ser noget anderledes ud. Han m ener, at det er n0dvendigt, at skal bliver efter- fulgt af adverbiet nok i den slags saetninger. Til gengaeld p&st£r han, at no k til- f0jer en ekstra betydning til saetningen, nemlig:
by using skal nok the speaker reassures the addressee that he will indeed see to it that the event described by the proposition is going to take place. (1990:207f.)
Som f0lge heraf vil de l0fter, hvor skulle f0lges a f nok, if0lge Davidsen-Nielsen vaere mere intense. Ud over det kan l0ftet nogle gange vaere udtrykt explicit (ibid.):
(20) Jeg skal straks saette personalet i gang. ‘I’ll set the staff to work im m ediately.’
4 2 M ikołaj Sobkowiak
(21) M en jeg skal nok finde ud a f det. ‘But don’t worry, I’ll find out.’
(22) Jeg skal nok give hende en passende forklaring. ‘I’ll give her a suitable explanation, rest assured.’ (23) Jeg lover dig, at du skal fä dine udgifter d sk k et.
‘I prom ise you shall have your expenses covered .’
Et specifikt tilfaelde af skulles anvendelse i l0fter er den slags saetning, hvor l0ftet faktisk burde befragtes som trussel. Det illustrerer Davidsen-Nielsen (1990:207) säledes:
(24) Jeg lover dig, at du skal kom m e a f med hver en 0re. ‘I promise y o u ’ll loose every p enn y.’
I alle af de ovennsevnte eksem pler bliver det danske skulle i l0fter og trusler gen- givet i engelsk a f shall, will eller den afkortede form ’11, som synes at vsere de eneste valgm uligheder i denne sammenhaeng.
Den f0lgende saetning kan ligeledes betragtes som en slags l0fte:
(25) Den gam le skal d0 om et ärs tid. ‘The old one shall die in a year’s tim e.’
V ed f0rste blik kunne m an tro, at (25) er en alm indelig sastning m ed frem tids- reference, i hvilket tilfe ld e der overhovedet ikke ville vasre tale om m odalitet. D og er (25) et perfekt eksem pel pä en deontisk anvendelse a f verbet skulle, for d0den skal her betragtes som skaebnebestem t og d erfo r uundgäelig. Hvis det altsä er skasbnebestemt, at vedkom m ende kom m er til at d0 om et ärs tid, bliver det pä en m äde niesten n0dvendigt. Sä garanterer den talende pä en m ade eller lover, at den om talte gam le snart kom m er til at afslutte livet (selv om det ikke har noget som heist at g0re med den talendes vilje). Siden denne variant er meget specifik og ikke sserlig alm indelig, synes der ikke at vaere nogen m ulighed for at udtrykke sam m e budskab pä en anden m ade.
R ajnik (1999:238) peger pä en anvendelse a f skulle i negative saetninger, hvor verbet bruges til at udtrykke en advarsel:
(26) D u skal ikke spise det k0d. D et er for gammelt. ‘You shouldn’t eat this meat. It is too o ld .’
G enerelt kan m an sige, at der i (26) udtrykkes en slags forbud, altsä m anglende tilladelse. D og m l m an ved naermere eftersyn a f konteksten beskrive budskabet som en advarsel. I stedet for at anvende should i den engelske oversaettelse af saetningcn kunne m an uden vaesentlig betydningsforskel anvende im perativ, hvilket er tilfaeldet i et eksem pel angivet a f D avidsen-N ielsen (1990:200):
M o d a lverb et skulle i dan sk og d e ts engelske cekvivalenter 4 3
(27) Du skal ikke altid sige din far imod. 'D ont’t always contradict your father.’
D eontisk skulle anvendes ogsa i saetninger, hvor den talendes irritation eller ophidselse kom m er til udtryk. D et gselder irritationen over, at en eller an den person vedvarende g0r, eller plejer at g0re, noget im od den talendes vilje (jf. Davidsen-Nielsen 1990:194). Denne betydningsvariant kan illustreres saledes:
(28) Du skal ogsS altid g0re nar a f mig! You're always making a fool o f m e!’
(29) Du skal nu altid have det sidste ord (som ved naturbestem m else). (M ikkelsen 1975:428)
You always have to have the last word.'
(30) Hvis du absolut skal sige mig im od, kunne du i det mindste g0re det uden at rabe. 'If you must contradict me, you might at least do it without sh outing.’ (Davidsen-N ielsen 1990:195)
Som det kan ses i (28), (29) og (30), kan denne betydningsvariant a f verbet
skulle gengives i engelsk ved anvendelse a f verbet have (to), verbet m ust eller
ved at bruge et andet tem pus (the p resen t progressive i forbindelse m ed alw ays udtrykker, at de om talte handlinger sker m eget tit eller hyppigere end forventet, og kom binationen udtrykker den talendes m isbilligelse a f disse handlinger) (Swan 1996:466).
Allan m.fl. (1995:296) pastar, at verbet skulle kan give udtryk for en be- tingelse i konditionale saetninger, i hvilket tilfaslde det gengives i engelsk vha.
to be (toj-konstruktionen:
(31) H vis projektet skal lykkes ... ‘If the project is to succeed . . . ’
H erudover kan skulle ogsd betegne en n0dvendig betingelse for at opna et be- stem t mal i en sastning, som ikke er konditional. I dette tilfaslde gengives skulle af en engelsk konstruktion it takes ... to
(32) Der skal tyve maend til for at l0fte det. ‘It takes twenty men to lift this.’
Fulgt a f perfektum participium , kan m odalverbet skulle referere til fortids- handlinger. I disse tilfaelde betegnes der en fortidhandling, hvis resultat ikke er tilfredsstillende, og skulle gengives i engelsk a f should + perfektum participium:
(33) Du skulle ikke have spist det hele. ‘You shouldn’t have eaten all o f it.’
4 4 M ikołaj Sobkowiak
Det sam m e gaelder de tilfaelde, hvor det 0nskede resultat ikke blev opnäet:
(34) T oget skulle veere ankommet for en time siden. ‘The train should have arrived an hour a g o .’
(34) kan altem ativt udtrykkes i engelsk vha. to be supposed ('/o/)-konstruktionen:
‘The train was supposed to arrive an hour a g o .’
Allan m.fl. (1995:296) angiver et par eksem pler, som skal illustrere anvend- elsen a f verbet skulle i saetninger, hvor det betegner ’’unreal/counterfactual sit uations” , eller hvad der kan kaldes for irreelt 0nske. I begge eksem pler inde holder den engelske oversaettelse m odalverbet should:
(35) Man skulle vaere millionaer. ‘One should be a m illionaire.’ (36) Han skulle have vaeret sagf0rer.
‘He should have been a law yer.’
Efter m in m ening er der ingen vaesentlig forskel m ellem skulles budskab i (34) og (36), for der er jo ikke tale om andet end en fortidshandling, hvis 0nskede resultat ikke er opnäet. D erfor kan det pastas, at (34) altem ativt kan gengives i engelsk pä f0lgende made:
‘H e was supposed to be a law yer.’
D er fm des desuden to andre deontiske betydningsvarianter a f verbet skulle, som oversaettes til engelsk ved anvendelse a f konstruktionen to be supposed
(to). D e kan illustreres vha. de f0lgende eksem pler:
(37) D et skal se ud, som o m det var et uheld. ‘This is supposed to look like an accident.’ (38) Jeg skulle sige tak fra din gam le kammerat Bj0m .
‘I am supposed to thank you on behalf o f your old com panion B j0m .’
(37) kan betragtes som en slags befaling og er af denne grund uden tvivl deontisk. Dog er befalingens intensitet betydeligt svaskket, hvilket f0rer til, at sastnin- gens status hellere burde betegnes som anvisning end befaling. I (38) opfylder den talende B j0m s anm odning, hvilket er gründen til, at den om talte betydnings- variant kan klassificeres som deontisk. Sam tidig rna m an understrege, at man i uofficiclt talesprog ville gengive (38) pä en langt m indre indviklet m ade (i bade dansk og engelsk):
M odalverbet skulle i dansk og d e ts engelske aekvivalenter 4 5
Din gamle kammerat B j0m sender sit tak. ‘Your old com panion Bj0m sends his thanks.’
D avidsen-N ielsen angiver, at verbet skulle ogsä kan give udtryk for et frem tidarrangem ent. H an m ener, at
Skulle o f arrangement is obviou sly non-epistem ic [...] . It is deontic rather than dynamic in
being concerned with social, not natural laws. (1990:96)
Han illustrerer denne betydningsvariant med det f0lgende eksem pel (ibid.):
(39) Hans far er nem lig d0d og skal begraves i eftermiddag. 'His father is dead, you see, and is being buried this afternoon.’
Som man kan se i (39), bliver skulle i den slags tilfaelde gengivet vha. the
present progressive. D et sam m e gaelder lignende eksem pler angivet a f Allan
m.fl. (1995:296). D og understreger de, at fuldverbets infinitiv tit kan erstattes a f et forholdsordsled:
(40) Vi skal i teatret.
‘W e are going to the theatre.’
D et er R ajnik (1999:238), som ogsä om taler denne betydningsvariant, enig i. Han tilf0jer en vigtig bemaerkning om, at man som regel saetter hovedtryk pä fuldverbets infinitiv i de tilfaelde, hvor skulle betegner et frem tidsarrangem ent for ellers ville saetningen baere budskabet n0dvendighed eller forpligtelse:
(41) Jeg skal 'm0de hende i byen kl. 12.
Hverken D avidsen-N ielsen eller A llan m.fl. klassificerer nogen som heist a f verbet skulles betydningsvarianter som dynam iske. Alligevel har jeg besluttet mig for at g0re det i to tilfaelde. Lad os se pä det f0lgende eksem pel:
(42) Ulrik skal kaste op. 'Ulrik is going to vom it.’
Det er uden tvivl n0dvendighed, der giver sig udslag frem for alle andre m o dale budskaber i (42). D og er det ikke den sam m e slags n0dvendighed, som vi indtil videre har haft at g0re m ed i denne artikel. D et er, fordi den ikke er for- bundet med nogen som heist social lov - d er er jo ingen, d er tvinger U lrik til at kaste op. D et er U lriks indre kropslige behov, der er tale om, og derfor er (42) et perfekt eksem pel pä en dynam isk anvendelse a f m odalverbet skulle.
Som sagt f0r, er dynam isk m odalitet forbundet m ed fysiske love og ved- r0rer blandt andet sädanne koncepter som evne og vilje. I eksem plet nedenfor
4 6 M ikołaj Sobkowiak
kan m an se endnu en dynam isk variant a f verbet skulle, en variant der ud- trykker vilje:
(43) Hvad skal det vsere? Jeg skal have en liter maelk. ‘What w ould you like? 1 would like a liter o f m ilk.’
6. KONKLUSIONER
A nalysen af det danske skulles g r u n d le g e n d e betydningsvarianter (eller deres konkrete realisationer) og deres engelske askvivalenter har dannet et for- holdsvis detaljeret billede af, hvordan dette m odalverbum kan gengives i engelsk (dog kan denne unders0gelse ikke anses for at viere udt0m m ende, for det er kun de g ru n d le g e n d e betydningsvarianter af m odalverbet skulle, der har vasret genstand for analysen). N ogle a f skulles epistem iske varianter kan udtrykkes i engelsk vha. m odalverberne should (som ogsä er skulles form elle aekvivalent) og w ould eller ved anvendelse verbet w ant (to), m ens man i andre tilfaelde kan bruge konstruktionen to be (to). N är epistem isk skulle udtrykker gengivelse af en anden persons pästand, bliver man nogle gange n0dt til at lave den engelske saetnings konstruktion om til passiv. I forbindelse med deontiske varianter af verbet skulle kan man, afhasngig a f konteksten, bruge et af de f0lgende verber som det danske verbum s aekvivalent: m ust, have (to), will, should!shall og
ought (to). A ndre deontiske varianter kan gengives vha. passiv eller konstruk-
tioner som it takes ... to ... eller to be (to). N ogle fä deontiske varianter krasver til gengaeld, at m an i de engelske oversaettelser laver om pä verbets m odus (dansk indikativ ssetning bliver til engelsk im perativ ssetning) eller tem pus (de saertilfaelde, hvor m an anvender the p resent p ro gressive). D e unders0gte dyna- m iske varianter a f verbet skulle kan gengives i engelsk vha. konstruktionem e
w ould like (to) og to be going (to).
LITTERATUR
Allan, Robin, Holmes, Philip, Lundsksr-N ielsen, Tom. 1995. Danish. A com prehensive gram m ar, London: Routledge.
B oyc, Kasper. 2 001. The force-dynam ic core m eaning o f Danish modal verbs. A cta Linguistica
H afniensia 33, s. 19-66.
Brandt, Soren. 2002. Modal verb meanings in Danish. A cta Linguistica Hafiiiensia 34, s. 165-181. — 1999. M odal verbs in D anish (= Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague XX X ).
Copenhagen: C.A. Reitzel.
D avidsen -N ielsen, N iels. 1990. Tense a n d m ood in English. A com parison with Danish. B erlin - N ew York: M outon de Grutyer.
Diderichsen, Paul. 1957. E lem e n ta r dansk gram m atik (2. udg.). K0benhavn: Nordisk Forlag. Lew is, M ichael. 1994. The English verb. Hove: Language Teaching Publications.
M odalverbet skuile i dansk og d e ts engelske cekvivalenter 4 7
M ikkelsen, Kristian. 1975. D ansk ordfpjningslcere. K0benhavn: Hans R eitzels forlag.
Quirk, Randolph, Greenbaum, Sidney, Leech, Geoffrey, Svartvik, Jan. 1997. A gra m m a r o f
con tem porary English. London: Longman.
Rajnik, Eugeniusz. 1999. G ram atyka ję z y k a duńskiego. M orfologia. Poznań: W ydaw nictw o Naukowe UAM .
Skafte Jensen, Eva. 1997. M odalitet o g dansk. N ydanske Stu dier 23, s. 9-24. Swan, M ichael. 1996. P ra ctica l English usage, Oxford: Oxford U niversity Press.
ORDB0GER
A xelsen, Jens. 1999. D ansk-engelsk ordbog (10. udg., 5. oplag.). K0benhavn. Gyldendal. A xelsen, Jens. 2000. E ngelsk-dansk o rd b o g (12. udg., 4. oplag ). K0benhavn: Gyldendal.
Cambridge international dictionary o f English. Ed. by Paul Procter. Cambridge: Cambridge Univer
sity Press, 1995.
Collins C obuild English dictionary. Ed. by John Sinclair. London: HarperCollins Publishers, 1995. Politikens retskrivnings- og betyclningsordbog. Red. af Malene Grue. (2. bogklubudgave, 1. oplag.).
K0benhavn: Politikens Forlag, 2000.
Politikens store nye nudansk ordbog. Red. af Christian Becker-Christensen og Peter Widell. (1. udg.,
