DER - SOM FORMELT SUBJEKT
IDANSK
An d r z e j Sz u b e r t
A d a m M ic k ie w ic z U n iv e r s ity , P o z n a n
Ab s t r a c t. The article is an attempt at describing the use and meaning o f one o f the small but m eaningful Danish words - der. It endeavours to present the syntactic role and the sem antic meaning o f
d e r in a sentence. The final part o f the article contains a com parison
o f d e r and del, which can be used sim ilarly in som e functions, as in the det-kl0vning compared to the der-kl0vning.
Der findes nogle ”sma” ord i dansk, som ofte voider pro- blem er hos udlaendinge i forbindelse med brugen af dem . Til dem h0rer der, som forekom m er i flere funktioner og derm ed betydninger. O rdet der bruges i dansk som et stedadverbium , et sam m ensat adverbium (m ed praspositioner) og som en konjunktion. Det bruges ogsa som formelt subjekt i flere typer sstninger. Som subjekt bruger m an for det m este st0rrelser, som er bestem te i form og betydning. M an plejer heist at undga ubestem te subjekter. Hvis den givne st0r- relse, som er saetningens subjekt, er ubestem t, rykker m an den hen under N (se fortegnelse a f forkortelser sidst i teksten) og m arkerer subjektets norm ale plads med et tryksvagt der eller her, M an kan ogsa bruge det tryksvage d er eller her som form elt subjekt, nar der ikke findes noget reelt subjekt.
1. E N E S T E S U B J E K T
D erther bruges som eneste subjekt i saetninger, hvor der overhovedet ikke
naevnes noget subjekt, m en blot angives en situation, tilstand. D erfor kaldes det ofte ”det form elle situativ” (P. D iderichsen 1946:182).
F v n V N
5 0 A n drzej Szubert
F v n V N A
Sä b lev d e r b yg g et et nyt hus h er i nœrheden.
F v N A
H er snakkes f o r m eget om det.
M an kan ogsä bruge det form elle det i denne funktion og dette kan ofte er- stattes m ed et der, när der f0lger en steds- eller tidsangivelse.
F v N
D et e r koldt.
F v N A
D er e r k o ldt i G rönland. D et va r en g o d udstilling.
D er var en g o d udstilling pä slottet.
D er kan dog væ re en sem antisk forskel:
D er er m eget koldt i Norge. /betyder, at det altid er koldt deroppe/.
D et e r m eget kold t i N o rg e i är. /betyder, at det er koldt i är, men ikke npdvendigvis, at det altid er koldt der/
D e r va r k o ld t i Frankrig sid ste är. / ’je g ved det fra avisen’/
D el va r koldt i Frankrig sid ste är. / ’je g rejser ofte til Frankrig og lig e sidste är var det koldt’/
D et e r k o ldt i Frankrig. / ’jeg sidder der nu’ eller ’har lige snakket med n o gen, som er der lige nu’/
D el e r som m er nu.
I Frankrig e r d er/d et som m er nu.
M an kan sige, at d et udpeger noget, m ens d er-brugen angiver en situation, stedfinden eller tilstand (À. H ansen 1967:172). D er eller her optræ der ofte m ed verbets passive form og dette forekom m er kun ved verber, som kan have hum ant Subjekt, som er ikke-specifíceret og har en betydning, som næ rm er sig ’’m an” eller ”folk” (E. H ansen 1974: 401). D erfor kan m an sige:
F v A
D er syn ges h ér i klubben.
F v N
D er siges, a t han b liv e r kontroll0r.
F v n a A
H ér a rb e jd es ifer nok igen. M en derim od kan m an ikke sige:
F v
M an kan udelade det tryksvage der {her), nar der s tir et bestem t adverbial i Forfeltet eller C entralfeltet (P. D iderichsen 1946:183).
F v n N
/ kcelderen rep a reres (der) cykler.
I denne klub m a k k es (d er) f o r m eget om penge. I disse sastninger findes d er intet subjekt.
Man bruger ogsa d er som formelt subjekt i passive saetninger, som kan have et reelt objekt, men dette skal have en ubestem t form (E. H ansen 1974: 399).
P e r la'ses m an ee b a s e r her. Men:
*D er loeses b o eern e.
D er b liv e r sa m let n oeen oen e e h ve r uge. *D er b liv e r sam let deres pen e e h ver uge.
D ette er en parallel konstruktion til den aktive i/er-konstruktion, hvor der er saetningens forel0bige subjekt, nar det reelle subjekt er ubestem t og star under N i saetningen.
P e r kom m er m a n se ecester til ham. *D e r kom m er ecestem e til ham. Men:
D s r kom m er gcestem e. (her er d e r trykstaerkt og derfor er et stedadverbium).
D er st&r et hus bag i haven. *D er st&r d et nve hus bag i haven.
P e r sta r d et nve hus bag i haven. /stedadverbium /
2 . F O R E L 0 B I G T S U B J E K T 2.1. FOR SU BSTANTIALER
Som forel0bigt subjekt anvendes d er , när det reelle subjekt findes, men det er flyttet over pä N -pladsen. D ette reelle subjekt er altid a f ubestem t karakter. N är det bruges som forel0bigt subjekt, erstatter det enten infinitiver med eller uden bestem m elser, eller ledsaetninger. N är man til gengaeld bruger
der som forel0bigt subjekt, kan det kun reraesentere nom inalier. I det f0rste
tilfaelde kan m an erstatte det form elle subjekt m ed det reelle, m ens noget lignende ikke kan lade sig g0re, när man har d er som forel0bigt subjekt. M an undgär i nyere dansk saetninger m ed ubestem te subjekter og derfor m arkerer man subjektets plads m ed det form elle der og placerer det reelle, ubestem te subjekt i N.
52 A ndrzej Szubert
F v N A
D e r kom m er noeen i morgen. *Nonen kom m er i m orgen.
F v V N A
D er skal b a g es en k ä se til ham.
F v V A
*En k a ee skal b a g e s til ham.
F v n N
I haven er f e r m anee b lo m ster. *M an se b lo m ster e r i haven.
*1 haven e r d e r blom sterne.
F v N A
D er e r n o ele frem m ede h er i är. E r d e r sket en ulvkke p ä m otervejen ?
* Er d e r sket ulykken p ä m otervejen ?
Som man vil bemaerke, er det bade substantiviske, pronominale og adjektiviske led, der kan reprassenteres af d er som forel0bigt Subjekt. I den slags der-kon- struktioner er det reelle Subjekt ubestem t, og man kan vaere i tvivl om, när man ser, at der optrasder et den/det/de ved vurderende adjektiver i positiv eller Super lativ. Men det er kun en formelt besternt artikel og hele forbindelsen er semantisk ubestem t. D erfor kan den bruges i en der-konstruktion (E. H ansen 1983:66).
F v a N
D e r kom m er a ld rig (de) m ange b0ger. D e r kom m er a ld rig (de) sto re resultater.
Selve det forel0bige Subjekt er altid tryksvagt i denne situation, men man kan maerke forskel pä saetningens betydning, när man saetter tryk pä det finitte verbum og när man ikke g0r det.
N är m an siger:
F v N A
D e r e r n ogle 0 lle r i k$kkenet.
(när o r d e t er er tryksvagt) konstaterer m an bare S i t u a t i o n e n , at der stär nogle flasker 0l i kokkenet. M en, n ä r m an siger:
F v N A
D er ‘er nogle 0 lle r i kfikkenet.
overbeviser m an en, som enten ikke tror p ä det, eller bare ikke kunne se dem. Pä lignende m äde kan m an analysere det f0lgende par saetninger:
F v N A
F v N A
D er 'kmrer sporvogn i denne bydel.
2.2. FOR EN LEDSÆTNING
En ledsæ tning kan ogsâ væ re sæ tningens reelle Subjekt. D en star sâ i ekstraposition, m ens subjektets plads norm alt m arkeres med det form elle der. Lige sâ snart subjektet kom m er tilbage pä sin norm ale plads, udelader m an det form elle Subjekt:
D el g jo rd e mig nerv0s, a t han kom. Al han kom, g jo rd e m ig nerv0s. D et er rel sært, a l a lle synes det. Al a lle syn es det, e r ret sært.
Men det er ikke altid, at Situationen er sä simpel. Ofte er det der, som er det
forel0bige Subjekt for en ledsæ tning, men der kan dog væ re forskel pâ sæ t ningens betydning. D e f0lgen d e eksem pler viser ogsâ nogle forskelle i deres sem antiske indhold:
D el s tä r i ‘avisen, a t han b le v syg. D er stä r i avisen, a t han b lev syg.
I det forste eksem pel far m an at vide, at det er avisen, der oplyser om, at han blev syg. I den anden sætning bliver man for for färste gang gjort bekendt med, at han er blevet syg. H vis nu verbet ”stär” er trykstæ rkt i begge sæ tningem e, vil m an overbevise nogen, at det er rigtigt, at avisen oplyser om det.
D er er ingen betydningsforskel m ellem brugen af det eller d er med verbet
at sige i passiv og en ledsæ tning som subjekt: D e t/d e r siges, a t ...
Dog kan man ikke bruge d er i sætningen: D el kan sig es sädan.
H er er har vi ikke at g0re med et forel0bigt subjekt, fordi det-et er sæ tningens eneste subjekt. D erfor kan m an ikke bruge d er som form elt subjekt.
D er er flere verber, hvor der er vaklen i brugen a f der og det og derfor bru ges de parallelt. Til denne gruppe h0rer verber i passiv som: forklares, udtrykkes,
hœvdes, oplyses, pastas, vides, m eddeles m.fl. I alle disse tilfæ lde kunne man
m äske forestille sig en skelnen m ellem fokuset pä det verbale eller nom inale. I sætningen:
D er pastas, a t han e r b le v et form and.
fokuserer man pä verbet, hvorim od i det andet tilfæ lde falder fokusset pä led- sætningen, som er sæ tningens subjekt:
5 4 A n drzej Szubert
D el p astas, a t han e r b lev et form and.
D er er tilgengaeld er der forskel i betydningen pá brugen a f verbet at mene i passiv:
D e r m enes, a t kongen e r syg. /betyder, at m an/folk tror det/
D et menes, a t kongen er syg. /betyder, at man fors0ger at udtrykke det).
2.3. FOR EN PR O PO S ITIONSFO RB IN D ELSE M ED PR/EPO SITIO N EN "M ED ”
I den sam m e funktion kan det form elle der anvendes i en type konstruk- tioner med praepositionen "m ed". I sádanne saetninger er der tale om, at der er noget i st0rre maengde. H er stär det form elle ’’der” pá subjektets norm ale plads, im ens ”m ed-subjektet” kom m er under N -pladsen. Saetningen:
F v N A
D e r e r g o d t m ed fluer her. skal forstäs som:
F v N A
D er e r m an ee fluer her.
A ndre saetninger a f sam m e type kan transform eres pä en lignende mäde:
F V N A
D er hcenger m ed o la k a ter overalt.
F v N A
D e r hcenger m a n ee p la k a te r overalt.
F v N A
D e r kom g o d t m ed b re ve i dag.
F v N A
D er kom m anee breve i dag.
3 . 1 K L 0 V E D E SA E T N IN G E R
B ortset fra ¿to-kl0vningen kan man ogsá lave en spaltning ved hjaelp a f et
d e r, men den er a f en anden karakter end ¿fe/-spaltningen. D ens formal er
anderledes.
D et drejer sig her ikke om at fremhasve et led, m en om at forstaerke det ubestem te ved et substantivisk led. Selve konstruktionen dannes pä en lignende máde som def-kl0vningen. Saetningsleddene placeres efter sam m e m0nster. Det led, man 0nsker at udkl0ve, ssettes sam m en med en form a f ”at vcere” i hoved- saetningen, m ens resten kom m er senere i en tilknyttet ledsastning.
Det specielle ved det er, at væ rbet "at vcere" ikke e r sä indholdstom t som i ¿to-spaltningen. D enne konstruktion bruges m eget ofte i fortæ llende form:
D e r var en gan g en konge, som ... D e r va r en mand, d e r ville se d e tte billede. D er va r en pig e, d e r blev syg a f det. D er var en lœrer, d e r ville snakke m ed dig. E r d e r nogen, d e r h a r slà e t d ig ?
D er-spaltningen bruges ogsâ, när N -pladsen allerede i forvejen e r udfyldt med et Objekt:
F v N
*D er k 0 b er en p ig e sin m or en bluse.
Man kunne egentlig sige det pâ f0lgende mäde:
F v N
En p ig e k0 b er sin m or en bluse.
M en det er m eget sjæ lendt, at m an g0r det. D en bedste m ulighed ligger i cfer-spaltningen, og m an fâr en konstruktion a f typen:
F v N
D er er en p ise, d e r k 0ber sin m or en bluse. M an kan godt sige:
F v N A
D er l0b en hest ude p â marken.
men her koncentrerer man sig faktisk kun om hele Situationen. M an kan ikke bare sige:
*D er l0 b en hest.
När man vil sige, at en hest 10b og ikke gik, l0ser der-spaltningen problemet pâ f0lgende made:
D er va r en hest, d e r l0b.
D er er betydningsforskelle m ellem to sæ tninger, hvor den ene er kl0vet og den anden ikke.
D er er a ltid to b0rn hjemme. D er e r a ltid to b 0 m , d e r e r hjemme.
Den f0rste indebærer, at det altid er to b0m og ikke f.eks. voksne, der er hjemme, mens den anden udsiger, at det er præ cis to b0m , og ikke flere der altid er hjem me, men ikke n0dvendigvis de sam m e hele tiden.
56 Andrzej Szubert
D e r e r to b0rn, d e r a ltid e r hjemme.
Og dette betyder, at der er to b0m og altid de samme, som aldrig gâr ud.
4 . D E T V S . D E R I S Æ R E T IL F Æ L D E
Ordene det og d er anvendes i mange funktioner, som ofte er ens. Men i
langt de fleste tilfælde er der forskel pâ, hvad de givne sætninger indebærer, hvilket ofte er forbundet med trykket:
D et e r en fugl, d e r synger. D er er en fu g l, d e r synger. D er e r en fu gi, d e r synger. D er e r en 'hest, d e r synger.
Den f0rste sætning udsiger, at det er en fugi og ikke f.eks. en hest, der synger,
mens den anden, enten kontaterer, at en fugl synger i dette 0jeblik, eller siger
at der findes en fugl, der synger. Sætning nummer 3 er et fors0g pâ at over-
bevisen én om , at der virkelig er en fugl, som synger. I den sidste sætning
kommer man med oplysning om at der findes en hest, som kan synge.
Sætningerne:
( 1 ) E r d e r noget, je g skal g 0 re ? (2) E r 4 n noget, j e g skal g 0 re? (3) 'Er d e r noget, je g skal g 0 re? (4) E r ‘d e l noget, je g skal g0 re?
skal ogsä forstäs forskelligt.
Den f0rste er et neutralt sp0rgsmäl, om man ikke skulle g0re et eller andet
(nar man f.eks. ikke har noget at lave eller mâske skal hjælpe med noget).
I den anden sætning sp0rger man om en konkret ting, som man skal g0re.
Man ved, at der er noget, der skal g0res, men man ved bare ikke, om man selv
skal g0re det.
Den tredje viser, at man er overrasket over, at der er noget man skal, eller
bare forstærker sp0rgsmâlet, for at fâ noget man skal. I sætningen nummer 4,
hvor det-et er trykstærkt viser man sin forbavselse over, et det er den og ikke
en anden handling, som man skal udf0re.
Nar man sp0rger:
Er d er noget, d e r kan spises?
forventer man, at svaret vil indebære en oplysning om der findes noget, som man kunne spise. Men hvis man siger:
Vil man fä at vide, om en konkret ting, som der er tale om, er spiselig. Der er ogsä forskel pä ssetningeme:
D er lu gter a f gylle. Det lu g ter a f gylle.
Hvor den f0rste betyder, at man kan lugte gyllen i lüften. Men man i den
anden udsiger, at en eller anden genstand lugter af gylle.
Brugen af d er er ikke altid sä klar og entydig. I flere tilfaelde er der tvivl
om. man skal bruge der eller det som formelt subjekt, isser i ssetninger, i hvilke
det reelle subjekt er en Iedssetning. Som de fremgär af eksempleme, kan betydningen af de pägaeldende saetninger ogsä variere afhsengigt af, hvor der falder tryk. Derfor kan det ogsä ske, at en saetning kann forstäs pä flere mäder,
afhangigt af trykket, hvilket selvf0lgelig ikke har sä meget at g0re med brugen
af det formelle subjekt.
A fzelius, O. m. fl. 1986. D an sk g ra m m a tik fo r udlcendinge. K0benhavn. Brink, L. 1997. Den danske der-konstruktion. D anske Stu dier 1997, 32-83. D iderichsen, P. 1946. Elementcer dansk gram m atik. K0benhavn.
Dyhr, M. 1978. D ie S atzspaltu ng im D än isch en und Deutschen. Tübingen.
Falster Jakobsen, L., Olsen, J. 1980. Zur Technik der kontrastiven Beschreibung, dargestellt an dt. „es“ und dän. „det“/ „der“. Kopenhagener Beiträge zur Germanistischen Linguistik 16, 92-180. Frost O lesen, G. 1982. Pä vej m o d kom m unikationens gram m atik. K0benhavn.
Galberg Jacobsen, H., Skyum -N ielsen, P. 1996. D an sk sprog. En gru ndbog. Ärhus. Hansen, E. 1967. Sprogiagttagelse. K0benhavn.
— 1971a. Jensen er nede i postkassen med et brev. D anske Studier 1971, 5-36. — 1971b. Sprogets m ekanism e. K0benhavn.
— 1973. Hvor er det nu min stjeme tindrer. I: M agister Stygotii betcenkninger o v e r det danske
sprog (af samme forfatter). K0benhavn, 210-213.
— 1974. De nye der-konstruktioner. I: F estskrifttil Kristian H aid (red. af P. Andersen m.fl.). K0ben-havn, 391-404.
— 1975. N oget om intet. I: A t fcerdes m ed sproget. Ia g tta g elser og synspunkter. (=D ansk Sprog-naävns skrifter 9). K0benhavn, 113-137.
— 1984. D cem onem es po rt. 3. udg. K0benhavn. — 1988. Der og som. N yt f r a Sprogncevnet 1988/3, 7-9.
FOR TEGNELSE OVER f o r k o r t e l s e r
F - forfelt v - finit verbal n - subjekt a - adverbial V - infinit verbal N - nominal A - adverbial LITTERATUR
58 Andrzej Szubert
— 1983. Det pleonastiske ”at”. D anske Stu dier 1983, 61-80.
— 1995. Saetningskl0vning i moderne dansk. D anske Stu dier 1995, 126-146. Hansen, E., Lund, J. 1983. Stet tryk pa. Syntaktisk tryk i dansk. K0benhavn. Hansen, G. 1971. D ansk sproglcere f o r sem in arier. 4. udg. K0benhavn. Hansen, Ä. 1967. M odern e dansk. Bind I-III. K0benhavn.
H offm an Jensen, T. 1964. G jelleru ps sproglcere 3. K0benhavn. L0j, M. 1971. Fleksivlcere. En Studie- og a rb ejdsbog. K0benhavn.
Munck Nordentoft, A. 1972a. H ovedtrcek a f dan sk gram m atik. O rdklasser. K0benhavn. — 1972b. H ovedtrcek a f dansk gram m atik. Syntaks. K0benhavn.
N 0lke, H. 1984. Clefting in Danish. NyS 14/84, 72-111. Rajnik, E. 1978. Z arys gra m a tyk i jęz y k a duńskiego. Poznań. — 1999. G ram atyka jęz yk a duńskiego. M orfologia. Poznań. S0by Kristensen, P. 1972. L ingvistik. K0benhavn.
