BIBUOTEKA
l n s t y * “ t u
Ba»yckie9°
w Sopocie
dziaJ Skandyna
S o la s s-
SKRIFTER
U T G IT A V
V I D E N S K A P S S E L S K A P E T I K R I S T I A N I A
1 9 1 3
I I. HISTORISK-JTLOSOFISK KLASSE
— ---
K R IST IA N IA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
A . W . B R 0 G G E R S B O K T R Y K K E R I A /S
1914
VORE KJÆMPEVISER
BELYST FRA MUSIKALSK SYNSPUNKT
AF
C A T H A R IN U S E L L IN G
(VlDENSKAPSSELSKAPETS SkRJFTER. I I . HlST.-FlLOS. KlASSE. I9 T 3 . No. 4)
U T G IT FOR H. A. BENNECHES FOND
K R I S T I A N I A
I KOMMISSION HOS JACOB D YBW AD 1914
F re m la g t i den h ist.-filo s. klasses m ote ig d e September 1913 i p ro f. Fa l k s fo rfa ld ve d A . Kjæ r.
A . W. BR0GGERS BOKTRYKKERI A-S.
I N D H O L D .
Side
Ind leden de B em aerkninger . . . . i
1. A l f i O d d e skjse r... 2
2. A x e l og V a l b o r g ... 3
3* A a L ite n han r e i s t e ...7
4. A asm und F r e g d e g js e v a ...8
5. B e ja r b la k k e n ...10
6. B e rm e r R i s e ... 11
7. B jo rn e s k y tte n ...11
8. B r y n n i n g ... 12
9. D a lb y B j ö r n ... 13
10. D alebu J o n s o n ... 14
11. D ave og J o n ...15
12. D e R o ve re l i g g e ...17
13. D e tre G r e v e r ... 19
14. D e to S o s t r e ... 20
15. D en vise K v i n n a ... 21
16. D r a u m k v a e e ...22
17. D ro n n in g D a g m a r ... 23
18. D ro n n in g M a r g r e te ... 24
19- D o tre hsevner F a d e r ...25
20. E bbe S k a m m e ls e n ... 26
21. E dm u nd og B e n e d i k t ... 28
22. E l v e r h o i ...28
23. E lv e r s k u d ...29
24. F a d e r og D a tte r ... 31
25. F o lk v a rd L o m a n d s o n ... 32
26. F r a a n a r - O r m e n ...32
27. F ru M e t t e l i l ...33
28. F r y d e n b o r g ... 35
29. G aute og M a g n h ild 36 30. G r i s i l l a ...37
31. G udm und og S ig n e lita . . . . . 37
32. H a g b a rt og S i g n e ...38
33. H a n L a g e ... 39
34. H a u g e b o n d e n ...4°
35. H e im o og N y k k je n ...4 °
36. H e ilig O lavs V a e d d e fa r t...40
37. H e m in g e n ... 4°
38. H e r m o ... 42
39. H e r bodde en B onde paa 0 ste rvo lla 0 45 40. H e r r G r i m b o r g ... 46
Side 41. H e r r G r o n e v o ld ...46
42. H e r r G u n c e l i n ...47
43. H e r r L o v m a n d ... 48
44. H e r r N ik e lu s ... 48
45. H e r r N i l a u s ...49
46. H e r r O i e ... 50
47. H e r r O lu f og s to lt M e tte lil . . . . 53
48. H e rre P e r i R i k i ... 53
49. H e rre P e r og G j o d a l i n ...54
50. P l u k e b a l l ... 55
51. I n g a l i t i ... 55
52. Iv e n E r l i n g e n ...55
53. Jon i G ra a n u te n ...56
54. Jon R em ordsons D o d ... 56
55. Jo ru n J o k l e k a a p a ... 58
56 Jutu len og s to lt 01i ... 59
57. K a p p e n I ll h u g i n ...59
58. Kjaem perne paa D o v re fje ld . . . . 60
59. K n u t a f M y k l e g a a r d ... 61
60. K n u t i B o r g i ... 61
61. K n u t lite n og S y l v e l i n ...62
62. K o n g E n d e l ... 63
63. K o n g E rik og H a v f r u e n ...63
64. K o n g Hanses B r y l l u p ... 64
65. K o n g S v e r k e r ...65
66. K o n g V a ld e m a r og hans S oster . . 66
67. K o n g V ald e m a r og To ve . . . . 66
68. K v i k is p r a k k ... 67
69. K v i n d e m o r d e r e n ... 69
70. La ge og J o n ... 69
71. L a v r a n d s ...71
72. L ilt K j e r s t e n ... 72
73. L it i K j e r s t i ...72
74. L it i K je rs ti som S ta lld re n g . 75. L it i K je rs tis H e v n ... 79
76. M agnus A l g o t s o n ...79
77. M a rg it H j u x e ... 80
78. M a rg it og J o n ... 80
79. M a r i a ... 8 i 80. M arsk S tigs D o t r e ... 81 81. M a a l f r i ...
83. M oderen u n d e r M u l d e ... 83
84. M oen paa B a a l e t ... 84
85. N a tte rga le n . ... 84
86. O lav og K a r i ...86
87. O lo v A g jis d o tte r . . . . . . 87
88. O lu f S t r a n g e s o n ... 87
89. P alm en B urm anson . . . . . 88
90. P e te r og K i r s t e n ... 89
91. R avne n som bere B o d . . . . 89
92. R a a m u n d ... . 8 9 93. R id d e r S tigs B r y l l u p ...9°
94. R ik e b a ll og G u llb ja rg . . . . 91
95. R ik e R o d e n i g a r ... 93
96. R im a r K o n g s o n ... 94
97. R o l a n d ... . • - 94
98 . ' R osengaar ... - 9 5 99. R ullem ann og H ild e b o rg . . . . 96
100. Samson ...96
101. S i g n e l i n ... 9 ^
102. S ig u rd S v e i n ... . 96
103. S iva rd S narensvend . . . ■ 97
104. S ju g u r og T r o l l b r u r a ...97
105. S k jo n A n n a ...98
106. S olfag er og O rm e ko n g e n . . . . 99
Side 107. S ta llb r a d r e n e ... 100
108. S te in fin n F e finnso n ... 101
109. S to lt E l s e l i l le ... 101
n o . S to lt M a r g i t ... 102
m . S to re b ro d e r og L ille b ro d e r . . . 103
112. Sune F o l k e s o n ... • i o 5 113. S v e g d e r... • • IO® 114. S vein N o rd m a n n ... ■ • 108
115. Svend og hans S a s te r ... 108
116. Svend V o n v e d ... i o 9 117. T o r k ild T r u n d e s a n ...111
118. T u r n e r i n g e n ... 112
119. T a e r n i n g s p i l l e t ...• • 112
120. U lf van J e r a ... J I 4 121. U nge H e r r P e d e r ...n 5 122. U nge I n g e l b r e t t ...1 I 5 123. U nge V a a k u k a d d ... 124. U nge V i l g a a r d ... 125. V a l i v a n ... J I 7 126. V a lra v n e n ... I r 9 127. V e n e ro s ... I J 9 128. V id r ik V e r la n d s s o n ...120
129. V illfa r og S y l v k l a r ...122 A fs lu tte n d e B em aerkninger . 123 — 137
E n F e il i N u m e re rin g e n ha r m e d fo rt, at der ik k e findes nogen M e lo di N r. 10.
H v a d vi hidtil har kjendt af norske Kjaempevisemelodier skjddes fornemmelig Lindemans Samlinger: hans »^Eldre og nyere norske Fjeld- melodier«, »Halvhundrede norske Fjeldmelodier« og »30 norske Kjaempe
visemelodier«. Desuden findes endel spredte Bidrag i Berggreens
»Norske Folkesange«, Rikard Berges »Norsk Visefugg« og »Norske Folkevisur«, og i min Afhandling »Vore Folkemelodier«. Hermed er imidlertid vor Bestand af Kjaempevisemelodier ikke paa langt naer udtomt.
Tvertimod. Det viser sig, at hvad vi hidtil har kjendt kun udgjor noget over en Tredjedel af hvad vi virkelig eier af Kjaempevisemelodier. Der findes nemlig i Lindemans utrykte Optegnelser omkr, 130 hidtil ukjendte Melodier til Kjaempeviser, hvortil kommer min Manuskript-Samling, der indeholder omkr. 60. Det er disse to Melodisamlinger, jeg herved har den Fornoielse at fremlaegge for Offentligheden. Dette Vaerk er altsaa naermest at betragte som en Materialsamling, men jeg har dog troet det heldigt hermed at forene en teknisk Analyse af de foreliggende Melodier, og har jeg da for Fuldstaendighedens Skyld ogsaa inddraget Resten af vore Kjaempevisemelodier under Betragtningen. Nu vilde det nok for dette 0 iemed vaeret bedst, om a lle Melodierne künde vaeret anfort. Men, fornemmelig af Hensyn til Omkostningerne har jeg maattet noie mig med blot at henvise til den Del af Stoffet, som foreligger trykt.
For Nemheds Skyld har jeg kaldt Bogen »Vore Kjaempeviser«. Men man vil her foruden de egentlige Kjaempeviser ogsaa finde de ovrige Grupper af aeldre, episke Folkeviser behandlet: Trylleviserne, de histo- riske Viser og Ridderviserne — jeg folger Inddelingen i »Danmarks gamle Folkeviser« (DgF). For mig har nemlig K j a e m p e v is e -T o n e n vaeret det bestemmende Princip. Og denne har sat sit Stempel, ikke blot paa hvad man i egentligste Forstand kalder Kjaempeviser, men overhovedet paa alle vore gamle episke Folkeviser.
V id . Selsk. S k rifte r II. H .-F . K I. 1913. No. 4. 1
CATHARINUS ELLING-
A f denne Grund har jeg ikke taget i Betaenkning at ordne Viserne paa den mest praktiske Maade, nemlig alfabetisk, og begynder vi derfor med :
i. A lf i Oddeskjaer.
1 M e l o d i .
Lindemans utrykte Optegnelser 1868 Nr. 83.
N e d re T e le m a rk e n .
Inddeler vi denne Melodi i Halvperioder, som altsaa svarer til en Verslinje, faar vi:
Formen a -b -c -d -e , idet dog e, sidste Halvperiode (Omkvaedet) delvis falder sammen med d.
Ved Siden af denne Inddeling i Halvperioder kan vi, i Hensyn paa Kadensdannelsen, ogsaa inddele Melodien i Helperioder, idet f o r s t e og a n d e n Verslinje - ligesom t r e d j e o g f j e r d e — for Textens som Melodiens Vedkommende danner en samlet Enhed. V i faar da:
1) Tonika-Kadens. 2) Ton.-Kad. 3) Ton.-Kad.
idet Omkvasdet ifolge sin Natur danner en for sig afsluttet Periode med sin egen Kadens. Ved Siden af disse tre Hovedkadenser findes der ogsaa Bikadenser, som Regel efter hver Verslinje, men disse vil kun blive berort, hvor Forholdene kraever det.
Tager vi saa for os de tonale Forhold, saa frembyder denne Melodi flere for Kjaempevisen karakteristiske Eiendommeligheder. Forst hefter man sig ved det barokke Sextsprang med paafolgende Tritonus over Ordene »(ud)i Oddeskjaer«, en musikalsk Vending, som trods sin Mangel paa Skjonhed, ja netop ved sin Kantethed er som skabt for og inspire- ret af'Kjaempevisen. Idet vi i Forbigaaende mmrker os det kräftige
1913- No. 4. V O R E K J Ä M P E V IS E R .
Kvart-Fald ved »alle«, som giver Kadensen et eget, vibrerende Sving, stoder vi ved Ordene »som lader sig Hovmsend kalde« paa en musikalsk Vending, som var utasnkelig udenfor Kjasmpevisen, af en plump, ja brutal Kraft, som dog opveies af den djserve Ligegladhed i Udtrykket.
Der er noget vist bagvendt ved Toneforbindelsen cis - gis - a - h, og det bliver ikke bedre ved de to d’er i ottende Takt — de virker som to Dunk. Og alligevel —. Melodien har intet Fortegn, faar ved den store Sext et dorisk Prasg, men Lindeman har — vel for Sikkerheds Skyld — i syvende Takt sat et Kvadrat foran h. I Takt 9 finder man to Noder, masrket med x. Krydset skal betegne, at de er uklart skrevne, men det er dog sandsynligst at lasse dem som a h (her altsaa ogsaa h, hvad der med den foregaaende f i 0 ret atter giver Tritonusvirkning — en Slags Parallel til anden Takt). Tilslut finder vi i Omkvaedet — Takt 10— 11 — det samme uformidlende Ters-Fald, der iigesom i Takt 7—8 yderligere fremhaever det stompede ved de to d’er. Men, hvorom alting er, det traeffer sig masrkelig nok slig, at netop denne forste Melodi, vi behandler, kan betegnes som en Type paa en Kjasmpevise.
2. A xel og Valborg.
10 M e l o d i e r . i — 5-
Lindemans »ALldre og nyere Norske Fjeldmelodier« 1 Nr. 36, 84, 167, 342 og 356.
6.
L. u. O. i860 Nr. 69.
3 3 /TN
2.
3 3 ^
S a u la n d .
—3—
* • 0
v— v— W-
Paa G u l-ve t g a n -g e r den lil - le D u k - ke hu n le g - te med P e r - 1e r og
- V--- ... is." ■■ -h »------ IV
P lo m - mer, w
he r - in d ko m A k - s e l T h o - re son han ag - te r s ig i
v 3 /T \
f ä ? * + p —
i r J z = - B = ^ = ^
v -— v -
> - •—
fer— ^
__ « _ ___ fl ...ko m - me. M en L y k - ken ven - d e r sig o f - te
1 V il h e re fte r b liv e be tegn et som Lind em a ns store S äm ling — L . st. S.
C A T H A R I N U S E L L IN G . H.-F. Kl
=£ H *
¥=*=*
D eL. u. O. 1862 Nr. 41.
' 0 . K ris to ff'e rs e n , R in g e r ik e i S firk c d a le n
£
le g - te G u ld -ta - v e l ved b re-de n B o rd i GIse - de og L y s t rrfed
al - le, de F ru - e r tv e n - de med JE - re n stö r, saa
un - d e r - lig L e - gen m o n fal - de. M en L y k -k e n ve n -d e r s ig o f - te om.
8.
L. u. O. 1867 Nr. 22.
S ig d a l.
5.
Fra min Manuskript-Samling.
S cetersdalen.
m = ttt-c = s =£
D e le g - te G uld - ta - v e l ved b re - den B o rd i Glse - de og L y s t med
= F = J = f
J — d — *
al - le de F ru - e r tv e n - de med JE - re stö r. Saa un - de r - lig L e ■ gen mon
m
fa l - de. T h i L y k - ken v e n - de r s ig o f - te om.
1 R im e lig v is at opfatte saaledes, at L . h a r faat M e lo dien i S orkedalen, men at M anden v a r fra TR.
1913- No. 4. V O R E K J Ä M P E V IS E R . 5 10.
(i.
F. m. M.-S.
D a le ( S o n d fjo r d ).
— &--- —1 --- 1 --- —1—^—
vr r -
=i=r- -G-- -- 9 --ö!-•--S—-F -r-r 1
M in Fa - de r v a r en R id - d e r saa fin o - v e r S lot og Fae - ste med
P I - f — >— f - -•— —---- 1— 9 m---: |
JE - re. E n a - de - lig F ru - e v a r M o - d e r m in og hav - de hin -
For Forstaaelsen af, hvorledes Folket i Bygningen af sine Toner ledes af et rent melodisk Instinkt, hvorledes Interval foier sig til Interval, idet den melodiske Folelse noie folger Textens Gang1, er der faa Melo- dier, som er saa lmrerige som Nr. 36 i L. st. S. Formen er a - b - c - d - d , idet fjerde Halvperiode gjentages i Omkvaedet. Medens forste Helperiode kan siges at forlobe nogenlunde normalt, rigtignok i en saer- deles kräftig Bue, hvad der ikke mindst skyldes Ters-Faldet i tredje og den store Ters i fjerde Takt, saa er anden Helperiode i tonal Henseende saerdeles interessant og eiendommelig. Den saetter ind med en frappe- rende Taktforandring — fra tredelt til todelt Takt. Taktforandringen folges af en djasrv Modulation, hvorved Dominanten bliver Tonika, hvil- ket i sjette Takt yderligere fastslaaes ved Vexeldominanten. Saa folger atter et maerkeligt Traek, idet Dominanten, som nu er blevet Tonika, pludselig forvandler Natur og fra regulaer Durtilvaerelse med ett slaar over i Moll. Dette vanskeliggjor betydelig Stillingen. Det kan ikke undgaaes, at en Tilbagevenden til den af Tonaliteten kraevede oprindelige Tonika faar noget vist tvungent over sig, og det saameget mere, som Omkvaedet her bestaar i en Gjentagelse af de to sidste Takter, hvorved Moll-Overdominanten endnu engang markeres. Moll-Overdominantens Sekund, den paa syvende Takts fjerde Ottendedel faldende h, tvinges til at skifte Rolle og bliver Sext til den oprindelige Tonika. Men N B .!
stör Sext. Det er dette, som fremkalder Indtrykket af noget tvungent, men det er tillige af en egen Skjonhed og karakteristisk for seldre Tone- folelse, en Tonefolelse, som dog fremdeles lever i vore Bygder.
1 D e tte la d e r sig m eget v e l forene m ed de t andetsteds (V o re F o lke m e lo d ie r S. 15) paa- pegede In s tin k t fo r h a rm on isk S am m enhorighed.
6 C A T H A R I N U S E L L IN G . H.-F. Kl.
Om de ovrige fire Melodier i L. st. S. kan jeg fatte mig i Korthed.
De er i sin Bygning meget enklere, har alle Formen a - b - a - b - a, kun med uvaesentlige, saerlig for Kadensdannelsen nodvendige Afvigelser. To
nalt er Nr. 356 af störst Interesse. Vendingen til Dmoll lader sig natur- ligvis forklare rent melodisk, men vel saa sandsynligt er det, at man halvt ubevidst har folt den paa Stavelsen »Bord« faidende a som Domi
nant, hvorfra saa Vendingen til Dmoll ganske naturligt har givet sig af sig selv. Man kan ogsaa taenke sig a som Ters i Fdur, hvorfra Over
gangen til Paralleltonearten Dmoll ogsaa falder meget naturlig. Men netop denne Vending til Dmoll vanskeliggjor Bestemmelsen af Kaden- serne. Naturligvis kan de to a’er i fjerde Takt opfattes som Dominan
tens Kvint, men naermere ligger det at tage ialfald den forste a som hörende til Treklangen a - cis - e (Vexeldominanten) og saa, om man vil, paa den anden a vende tilbage til Dominanten. For bare at naevne de enkleste harmoniske Muligheder.
I Nr. 167 er Kadenserne 1) Dom. 2) Dom. 3) Ton. Derimod i 84 og 3421 1) Underdom. 2) Underdom. 3) Ton.
Vender vi os nu til de som Nr. 6 — 10 betegnede Melodier, saa har de alle med smaa Afvigelser Formen a - b - a - b - a. Som det vil sees ved en Sammenligning af den til Nr. 6 sungne Strofe og den tilsvarende i den trykte Vise, saa maa den rhytmiske Forrykkelse i Takt 5—6 til- skrives, at vedkommende Kilde ikke har husket Texten noiagtigt. Ka
denserne er 1) Underdom. 2) Underdom. 3) Ton.
I Nr. 7 volder Kadensbestemmelsen Vanskelighed. Men da det er naturligst at lade Kadenserne falde sammen med anden og fjerde Vers- linjes Udgang, saa vil de her nsermest blive 1) Underdom. 2) Ton.
3) Ton. Man hefter sig lid t ved Septimspranget i anden Takt og den dermed folgende stmrke Understregen af anden Verslinje, sammenlignet med det tamme U dtryk for fjerde Verslinje.
Nr. 8 er tonalt ikke uden Interesse. Lindeman har, som det vil sees, to j>, men overalt for es. Hvorfor da ikke ligesaa godt betragte Melodien som Fdur? Ja, s a a ligetil er det dog ikke rigtig. Og det er netop denne Vaklen mellem Bdur og Fdur, som giver Melodien dens Charme. Men ogsaa bevirker TvAydighed i Kadensdannelsen. For min Folelse falder det naturligst at opfatte c i fjerde Takt som Sekund i Bdur og altsaa harmonisere Akkorden som f - a - c (Dominant i Bdur), medens c vanskeligt vil kunne foles som tilhorende Treklangen c - e - g d. v. s.
Dominanten til Fdur.
1 O p fo rt som „R id d e r-V is a “ , men h ö rend e t il A . og V.
V O R E K J Æ M P E V IS E R » 7 1913. No. 4.
Nr. 9 er ogsaa eiendommelig i tonal Henseende. Den begynder rent mixolydisk, men med femte Takts fis indtraeder regulser Gdur, som haevder sig i Resten af Melodien. A f overordentlig Finhed er det, hvor- ledes Tonaliteten i tredje og fjerde Takt holdes svaevende, medens de tilsvarende Takter 7— 8, takket vsere Krydset i femte Takt, er fast md- rulleret i Gdur.
I Udv. danske Viser B. 2 S. 67 findes der, under Opregningen af seldre bekjendte Viser, men som ikke er optaget i Sämlingen, en Be- maerkning saalydende:
»En ny Vise om en Ridders Son ved Navn Alexander — synges under den Melodi som Axel Thordsens Vise«. Det er forste Vers af denne Vise man har i Nr. 10. Melodien er nsermest en Variant af den ovenfor naevnte Nr. 167 1 L. st. S.1, men jeg har dog taget den med her baade for Melodiens Skyld, og fordi den er en af de faa Repraesen- tanter for Vestlandets Bidrag til den, dog nsermest med Kjaempevisen beslaegtede A rt af Viser. Melodien har det rette Drag, og den störe Sext i sextende Takt lyser ganske maerkeligt op. Kadenserne er 1) Dom.
2) Underdom. men NB.! med stör Ters 3) Ton.
Tilslut skal jeg faa henvise til de i Vore Folkemelodier S. 49 op
ferte Melodier til A. og V. samt de dertil knyttede Bemaerkninger (S. 52).
3. A a Liten han reiste til Kongsgaren hen.
1 M e l o d i . F. m. M.-S.
V e s tfjo r d d a le n ( T e le m a rk e n ).
f e— ! — f r - — :
F h
V - I V .
8
A a
f t » _________
_i - te n han r ei - ste te K ongs-ga - re n hen,
1---S — h ---
der tr e f - te han K o n -g e n me
t — ^ --- ^---^ | F — I
- '¿ f— u — — - — * — ”
si - ne M enn. F e l i - te n H ju - r i l g je r dog al - d r ig vel.
Formen er forsaavidt forskjellig fra den almindelige tohnjede Strofe med Omkvsed, som forste Linje her bliver gjentaget. Kadenserne bliver at regne efter Halvperioder, og vi faar 1) Dom. 2) Dom. 3) Ton. Tonalt maerker man sig det lydiske Traek i tredje Takt, som dog 1 femte Takt viger for regelmaessig Kvart.
Med Hensyn til Texten, saa har Hr. Prof. Moltke Moe velvilligst meddelt, at den synes digtet om et Minde fra Didrikkredsen.
1 H v o r t il je g ogsa a h a r e n V a r ia n t f r a H v a le r .
8
4- Aasmund Fregdegjaeva.
3 M e l o d i e r . i.
L. st. S. Nr. 42.
C A T H A R I N U S E L L IN G -I H.-F. Kl.
2 a.
F. m. M.-S.
V e s tfjo rd d a le n .
N e og no - la T r o l - le - b o t ■ ten s itt K o n - gens D o t - te r i
- 0 --- — — - h — ■ ... h--- N
m---- * —^---w w r m j m m... r m J ... —
m * — ... r m P i . P ---P_____m m
--- E
--- u— 1--- K " -
B aan - - do, d it v il v i A as - - m und sen - de deg, du
__Ü_____ * v 1
~W---S---- » n r » - r 4 m- .. .. J. I
-fr*.— • — P— r ... A r ___m 1
w w w L 1
w
e r den frseg-dast i Laan - do. D e m o - na r in - g in D a - ge.
2 b.
F. m. M.-S.
0. V e s tfjo r d d a le n .
J r-—fi--- -bTT--- IV - m m___J f ■---»-•--- m--- 0--- 4 9 - 8- J * a —•
= ^
l
6 = ^ —\— *— *— y =N e og no • ]a T r o l - le - b o t - te n s itt K o n - gens D o t - te r i
4 ,
—M m
— P _r
i»
m —m9 • S' m« f p ~ t -p- —
-J f r— ^ - F ■__
Z SLT t
B aan - do. d it v il v i A a s - m und sen - de deg, du
p f i —f- :p . .P—P- = f a = p , J - S-- 1
P=r C y— 9
- y - —V 1 j
den fraeg - dast i La an - do. D e mo - na r in - g in D a - ge.
Nr. i har Formen a - b - c - d - e. Denne Melodi tor vel betegnes som den. maegtigste og betydeligste af alle vore Kjaempeviser baade med Flensyn til Karakter, Foredrag og musikalsk Bygning. Det kräftige og storladne Drag fortsaetter sig i en staerk ög konsekvent Udvikling heit til Enden, idet Omkvaedet her danner en integrerende Del af Melodien og forst giver denne dens vaegtige og karakterfulde Afslutning. Tonalt hefter man sig ved den staerke Betoning af Dominanten og dens Tre- klang med den deraf flydende Anvendelse af den störe Sext, livad der
1913- No. 4. V O R E K J Ä M P E V IS E R - 9 ikke mindst bidrager til at give Melodien dens msegtige Sving, dens uforlignelig brede Dimensioner. Den tonale Folelses Frihed og Uafhaen- gighed ytrer sig dog ikke blot heri, men ogsaa i Vexlingen mellem den forstorrede og formindskede K vart i syvende Takt — som jo forresten falder ganske naturlig, idet de som Vexeltoner dependerer henholdsvis af K vint (fis) og Ters (d) — og endnu mere paafaldende i den forstor- rede Kvart i niende Takt, hvor man nok künde tsenke sig Muligheden af, at en halvt bevidst Folelse af den foregaaende cis som Vexeldomi- nant kan have spillet ind. Det forekommer mig nemlig rimeligst at op- fatte ottende Takts cis som Vexeldominant, og Kadenserne skulde da blive 1) Dom. 2) Vexeldom. 3) Ton. Men selvfolgelig kan cis ogsaa opfattes som K vint i Dominanttreklangen, og vi faar da 1) Dom. 2) Dom- 3) Ton. Der kan som tidligere naevnt ved Kadensbestemmelsen kun blive Tale om de enkleste Forhold. De ovrige harmoniske Muligheder maa lades uberort. Nu künde man synes, at naar saa er lilfaelde, kan man ligesaa gjerne lade Kadenssporgsmaalet ude af Betragtning. Men man behover ikke at have syslet laenge med Melodianalyse, for man er klar over, at det er nodvendigt at standse ved disse Melodiens »Holde- pladse«. Dog kan der selvfolgelig forekomme Tilfaelde, hvor Kadenserne kan opfattes saa forskjellig, at man maa noie sig med at naevne det Interval, hvorpaa Kadensen falder. Og det lader sig ikke naigte, at vi her i ottende Takt har et saadant Tilfaelde, hvor man da altsaa istedet- for de harmoniske Benaevnelser Vexeldominant og Dominant künde sluppet bedre fra det ved bare at betegne Forholdet som Kadens paa Sekunden.
Nr. 2 a har en forholdsvis sjelden Form : a - b - c - b - d. Og tonalt er Melodien af ikke liden Interesse. Strengt taget maa den betegnes som aeolisk. Paa den anden Side har den et umiskjendeligt Dur-Praeg (Cdur— Gdur). Og her traenger Kadenssporgsmaalet sig atter frem.
Hvad er den harmoniske Basis for den i fjerde og ottende Takt fore- kommende d ? For mig staar det, som det maa vaere Toneartens Under- sekund. Men det vil jo atter sige det samme som Akkorden g - h - d, der naermest vil opfattes som tonisk Akkord i Gdur. Melodien rykkes imidlertid ved Omkvaedet atter over i aeolisk, og det 1 vetydighedens Praeg, den tidligere har havt, forsvinder med ett.
Nr. 2 b er, som det vil sees, en Variant af 2 a, men en saa selv- staendig Variant, at jeg har fundet det rigtigst at tage den med. V i har her i forste Takt gis, hvad der strax forandrer Melodiens Karakter, ikke blot ligeoverfor Nr. 2 a’s g, men ogsaa fordi der nu mellem forste og anden Takt opstaar et formindsket Kvartsprang. Man er i de tre
I O C A T H A R I N U S E L L IN G - H.-F. Kl.
forste Takter i Amoll. Men i fjerde Takt rykkes man pludselig over i Nr. 2 a’s Gdur, som over den ligesaa maegtige som praegtige Takt- forandring fortsaetter sig, til Omkvaedet ogsaa her bringer asolisk Slut- ning (i Modsaetning til forste Takts gis har man her g).
Hvad Texten angaar, saa er Strafen: »Ne og nola Trollebotten« en Variant af V. 5 i Visen om Aasmund Fregdegjaeva (Landstad N. F.).
Landstad anforer i en Anm. folgende Vers:
Dotter mi er i trollebotten siter hon der i baando
dit vil eg deg Aasmund sende du er den fraegdast i laando.
Der er ingin dage.
5. Bej arblakken.
2 M e l o d i e r .
1—2: L. st. S. Nr. 38 og 89.
Nr. 38 har Formen a - b - c - d. Kadenserne falder sammen med Omkvaedene og bliver 1) Ton. 2) Dom.
Melodien er et aegte Foster af den gamle Kjsempeviseaand. A lle
rede Begyndelsen med det gjentagne Anslag af Kvarten og den starke Stigning virker underlig spendende og er af en truende, hemmelig- hedsfuld Uhygge, der yderligere forhoies ved det mystiske og dog saa enkle U dtryk for Ordene: »dei trea Gullsko«. Efter den staerke Caesur folger med saa meget storre Virkning det bevaeget-fantastiske: »dei skapa Resten av Mannebein«, hvortil slutter sig det tungsindig grün
dende »saa vide fara dei Loyndarord« med den saa betegnende Domi
nantkadens. I vore aeldre Folkeviser er jo Dominantslutning meget almin- delig (kfr. »Vore Folkemelodier« 1 S. 36), og ved det aabne, ikke heit afsluttede, som nu engang er Dominantens Karakter, egner den sig ud- maerket til en f o r e 1 0 b i g Afslutning, paa samme T id som den letter Overgangen til den nye Strofe, der ssetter ind. Men ved Siden af dette praktiske Resultat faar Dominantslutningen ikke sjelden et dybere Prmg som U dtryk for en poetisk Tanke, der forst herigjennem faar sin rette Farve og Uddybning1 2.
1 V il h e re fte r b liv e be te g n e t med V . F.
2 D e t lig g e r se lv fo lg e lig u d e n fo r m in P lan at om tale, hvo rle d e s de i dette V aerk om hand- lede M e lo d ie r i de e n ke lte Tilfaelde e r b le ve t harm oniserede. M en ne top fo rd i v i h e r staar ved et P rincipsp org sm aal, v il je g bemaerke, at de t a ltid ha r vaeret m ig en Gaade, h v o r
ledes L kid e m a n i sit A rra n g e m e n t i st. S. ha r k u n n e t tilfa ie et E fte rs p il m ed to n is k S lutnm g.
Den anden under Nr. 89 opforte Melodi er fuldstaendig blottet saavel for det storladne som for den Mystik, der karakteriserer den forste. I formel Henseende er den hellerikke heldig; man savner den forste Me- lodis lykkelige og klare Inddeling.
Tonersekken h c h ais h overrasker — denslags Halvtoneskridt er jo den norske Folkevise som Folkevisen i sin Almindelighed fremmed — men da man maa gaa ud fra, at Lindemans Optegnelse er korrekt, er den af Interesse som Vidnesbyrd om, at en saadan, nok fin, men dog halvt sygelig Tonefolelse ogsaa kan findes paa folkelig Grund. Hermed staar rigtignok det flade Omkvsed, der ender ganske poesilost paa T o nika, ikke i nogen Overensstemmelse, om det end ellers maa siges at passe godt til Melodiens ovrige prosaiske Tilsnit.
6. Bermer Rise.
1 M e l o d i .
Se V. F. S. 24 Nr. 2 og de dertil knyttede Bemaerkninger (S. 35).
Melodien bestaar af to ligelydende firetaktige Perioder, medens Omkvae- det er totaktigt. Kadenserne falder paa 1) Sekund 2) Sek. 3) Ton.
1913. No. 4. V O R E K J iE M P E V IS E R . 1 1
7. Bjorneskytten.
1 M e l o d i . F. m. M.-S.
Formen er a - b - c - d (intet Omkvsed). Melodien er frygisk og har udprseget Kjsempevisekarakter. De to forste Takter har en vis Lighed med de tilsvarende i Fraanar-Ormin (L. st. S. Nr. 44) og Draumkvsee (L. st.
S. 405). Men dermed ophorer ogsaa Ligheden, og de tre Melodier ud- vikler sig forskjellig. Tredje Takt foles som Cdur — bliver at opfatte som Paralleltoneart — og Kadensen i fjerde Takt vil naturligst dannes over g (bliver g - h - d ) ; men fra femte Takt er vi atter i frygisk Farvand, og dette holder sig til Enden (frygisk Kadens). Melodiens Rhytm ik for- tjener en speciel Opmserksomhed. Den er ligesaa djserv som den er
12 C A T H A R I N U S E L L IN G , H.-F. Kl.
mangfoldig og faar ved Synkoperne i anden, tredje og syvende Takt en egen stolt og trodsig Karakter.
8. Brynning.
3 M e l o d i e r . i.
L. st. S. Nr. i ig.
2
L. u. O. 1860 Nr. 96.
!2. G ransherred.
-Q-ß---— K— fr -1 __PJ L W . - -j>
^ — m m pl_ j —
¥ . . . ! - ■ 5 P —I---¿--- r
r m ___m—
\ >hy-rV
lo v at r i - de hen til 0 o g fse - ste sig en
.V F. m. M.-S.
yo F ord e (S o n d fjo rd ).
f / — ..--- —tr —m---- - --- s-r 1' ---- rrrzz_________________ v1 _ m - m---m _ . m-*--- (--- 1_—^---- ---P — * * • » - v --- -— w-1
D e r v a r en - gang en R id - der, de r - t i l en R id - d e r - son han
- S.___
/ k J m
i__
VW?--- fl1 W--- ■ «• r
W --- v m• • ^ L_i • r P -rV—
g jo r - de sin Fa - d e r saa y d - in y g en B on, h an bad sin F ar om N-l —u
~ar~k--- , 3 . B---
t
*---* ---~1 i — d —P \V
--- — ---U-L o v at
---w---
r i - de h en til 0
— U-i
Og fae *
^---
te sig en M0.
Melodi i er tonalt uden Interesse. Formen er a - b - c - d - b, idet sidste Led svarer til anden Halvperiode. Kadenserne er i) Ton. 2) Dom.
3) Ton. med en A rt Halvkadenser i ottende og tolvte Takt.'
Storre Interesse knytter der sig til Nr. 2. I de ti forste Takter er Tonalitäten svsevende, vakler mellem D- og Gdur. Forst fra ellevte Takt
1913- No. 4. V O R E K J Ä M P E V IS E R .
bliver Tonearten decideret Gdur. Formen er a - b - c - d - e1 - f - e* i 2 — femte Led gjentages tilslut, men dennegang i Hovedtonearten. Tonalitetens Tvetydighed vanskeliggjor Kadensbestemmelsen — klar bliver den forst, idet Melodien slutter.
Nr. 3 er formelt enklere end de to forste. Formen er a - a - b - c - a, idet sidste Led kjaeder sig til forste. Kadenserne er 1) Dom. 2) Dom.
3) Ton. dog med en Slags Halvkadens paa tolvte Takt.
Om alle tre Melodier gjselder det, at de har lidet af den egentlige Ivjsempevise-Tone, men jeg har dog af fiere Grunde fundet det rigtigst at tage dem med.
9. D a lb y B jörn.
1 M e l o d i . L. u. O. 1869 Nr. 7.
14. ' G re v s k a b e n le.
Jrh «— S - — J 1 J . -£ = \ ---- ^—
---- •— ---- •—
D e r gan - g e r en B jö rn paa D a - le - b y H e - de han
# 5 - - - * --- 5- - - * » • — 5" j p_— ,:h F = |
W=^ - E — - - - - | - - - - + i _ _ _ _ _ k = * - - - - ---- J
e r baa - de stserk og fri, H e - ste og 0 k - sen dem
£ I i i £ A
Iaeg - ge r han 0 - de. M e n v i bse - re F r y - den fo r D an - ne - m ark.
Melodien er tonalt meget interessant. Rent intervalmaessigt set er den hypodorisk (transp.). Dog tror jeg ikke, det vilde vaere rigtig at opfatte den saaledes. Det er snarere en Dmoll-Melodi, som slaar over i Paralleltonearten (Fdur) og saa slutter paa den oprindelige Tonearts Kvart, hvad der jo af og til forekommer (kfr. V. F. S. 87—90). Formen er a - b - c - d . Kadensen i fjerde T akt vil naturlig falde til Paralleltone
arten, Slutkadensen til Underdominanten.
C A T H A R I N U S E L L IN G - H.-F. Kl.
M
10. Dalebu Jonson.
5 M e l o d i e r . 1 — 2.
L. st. S. Nr. 493 og 533.
15.
L. u. O. 1861 Nr. 151.
.1/0.
ft}* k • - 4- i i f > P • — • — - m • 9 P
A a D a - le - bu te - ne r i K o n - gens G aar das g je r’ en fy a lit
K je r * ste das ve - ne M aar eg k je n - n e r *n D a - le - bu Jon - son.
4.
L. u. O. 1868 Nr. 27.
1 6 . S m a a le n e n e ( B e rg S ogn).
h H------' ’ A * m m m B «ri m _ 1m r ~ " ■
r 1 1 j
* * * P---— — —— ^
A a D a-le-bu han r i - de r t il K o n - gens G aard, h v e r e - v i - ge G ar-stau r bser
5-
L. u. O. 1868 Nr. 33.
17. A r e m a r k .
h---h , . ...» ...I — W— P---w = u »— :--- ----W~~
— a * 1 urn___r__ r 1 r nm w
---f— - W - 9.__ TL 1 ^ U - . -it ... i U I
— 1--->>— 1 1 +
A a D a - le - bo han slo si - ne V a a t - ta r i M a rk, aa
h e r ska du fin - de en som e r staerk, aa k je n - ne r du D a - le - bo Jon • son.
Melodi 1 har Former! a - a - b - c , en forholdsvis sjeldnere Form (vi havde den dog ovenfor i Nr. 3). Kadenserne bliver 1) Dom. 2) Dom.
3) Ton-
Melodi 2 noier sig med endnu mindre. Her er Formen, a - a - b — den musikalske Vending, som dsekker forste Verslinje, bliver gjentaget til anden, hvortil kommer Omkvsedet. Kadenserne er som ovenfor 1) Dom.' 2) Dom. 3) Ton.
Y O K E K J Ä M P E V IS E R .
1913. No. 4.
Storre Interesse knytter der sig til de tre Melodier fra Lindemans utrykte Optegnelser. De er alle tre i mere eller mindre Grad Dominant- Melodier (kfr. herom V. F. S. 71—73 og passim). Slutningskadensen er overalt dominantisk. Rent formelt set er de ogsaa rigere end de to forste Melodier, forsaavidt som der ikke Andes Gjentagelser — Formen er a - b - c. Hermed vil jeg dog ikke have udtalt noget om Melodiernes gjensidige Vaerd. Medens Nr. 3 og 4 ikke frembyder tonale Traek af Interesse udenfor det, at de er Dominantmelodier, saa er Nr. 5 eien- dommelig fra Begyndelsen til Enden, ikke mindst ved Takt 7— 8 med den trodsige Tersopgang.
For Fuldstaendighedens Skyld skal jeg nsevne, at der i Olav Sandes:
Norske Tonar, fjerde Bind, Andes fire Melodier til Dalebu Jonson.
11. Dave og Jon.
7 M e l o d i e r .
*— 3-
L. st. S. Nr. 39, 249 og 627.
4-
Jo, saa r i - de r dom fo r sig den ra • de G uld-snor, je g g a a r m ed sa’n Jo.
19.
- 4-
S
L. u. O. 1866 Nr. 10.
i»=d==
L e ite n .
H a n D a - v e aa'en Jo g ik
£ £
o - v e r en M o, h e r i V e r - den at bo, han-P- __ i~ • i
m__f : , ^ J yi
p- ^
- j —
— píJ -E = y : ---
m—
D a - v e han g re t m en han Jo han lo f y skam - me d ig sa 'n Jo, saa
L. u. O. 1868 Nr. 45.
20.
A re m a rk .
H a n D a ■ v id han sei - 1er paa sal - te - ste V and , h e r i V e r - den at bo, han
Jon han s p a - s e r - t e paa t0 r . ra - ste L a n d , h e r ga ar je g sa ’ n Jon, saa
r i ■ de r je g paa Sne med den ra de G u ld - snor, je g ga ar med sa’n Jon.
L. u. O. 1872 Nr. 5.
S o n d re Osen, A u n . t i l I r y s i l .
H a n D a - ve han Jo g ik sig ud paa en M o u t - i V e r - d e n at bo, han
É É II¡Í¡p ÍP ÍlÍ
„ ,__ ____^ hon Tn
D a - ve han g re t, han Jo han lo, skjaem -m e d ig sa ’ n Jo. Saa
9^ -
r i - de de sig
- P t i l den ra - de G uld - snor s kjse m -m e d ig sa ’ n Jo.
Da Strofebygningen her afviger fra den almindelige Norm, vil Periode- dannelsen selvfolgelig ogsaa blive en noget anden. Den er for de Meló- diers Vedkommende, som sraar i Takt gjennemgaaende tretaktig, med det tilsvarende Forhold at Melodierne i % Takt har Perioder paa sex Takter (ja i Nr. i bliver Slutningsperioden ved Gjentagelse af Textens andet Led ottetaktig). "...
Formelt set gjaelder det for samtlige Melodier, at de er temmehg nodtorftig udstyret. I Nr. 1 bliver med smaa Forandringer den samme
1 N oden u k la r, men ser naermest ud som S-
*9 r3- No- 4- V O R E K J Ä M P E V IS E R . I 7 Periode gjentaget tre Gange, og dermed er vi faerdige. Melodien holder sig aeolisk heit til lige for Slutningen, hvor den gjennem en underlig kromatisk Forhoielse antager moderne Mollkarakter. Hvorledes det nu end haenger sammen med denne kromatiske Forhoielse (se om dette Sporgsmaal V. F. S. 93 fl.), faar Slutningen herigjennem en meget mat Karakter. Paa den anden Side bliver rigtignok Omkvaedet »Jagudnok sa’n Jon« godt udhasvet.
Nr. 2 er ogsaa aeolisk og her holder Tonearten sig heit til Slut.
Som saa ofte i de seoliske Melodier faar man Kadens paa Undersekun- den, foruden Dom.- og Ton.-Kad. Rent musikalsk set har man ogsaa her hjulpet sig med svaert lidet. Anden Periode er paa det naermeste en Gjentagelse af forste, kun med ny Kadens, og tredje Periode skal ikke tjene til at haeve Melodien.
Den samme Mathed karakteriserer Nr. 3. Formen er a - a - b og Kadenserne 1) Underdom. 2) Underdom. 3) Ton.
Nr. 4 er lidt bedre udstyret, forsaavidt som der er noget mere Variation, og med Hensyn til Kadenserne har man den Eiendommelig- hed, at de danner et Slags"'Trappetrin—Kvint, Kvart, Ters. Man künde jo rigtignok tilslut taenke sig frygisk Kadens, men det vilde ikke vaere i Overensstemmelse med Melodiens Karakter.
Nr. 5 er rent musikalsk set den bedste af disse Melodier. Vistnok er det ogsaa her saa, at anden Periode synes at ville gjentage forste (ja der dukker sogar op en Reminiscens i 15 ' 16 Takt), men den boier a f itide og idethele er Melodiens Holdning god. Kadenserne er 1) Ton.
2) Dom. 3) Ton.
Nr. 6 frembyder intet af Interesse og Nr. 7 virker som en fjern Variant af Nr. 5.
12. De Revere ligge.
3 M e l o d i e r .
1.
L. st, S. Nr. 86.
2.
L. u. O. 1860 Nr. 17.
22. • T u d a l.
A. O H 3
2 h 3 ^ 3
— *'— S|— P »_ * •— w~~ - v - v m — m —
D e R 0 - ve - re h v i - le fo r N or-den -skog og S ko-gen va de - res
V id.-S elsk. S k rifte r II. H .-F . K l. 1913. No. 4. 2
i8 C A T H A R I N U S E L L IN G . H.-F. Kl.
S k ju l; om N a t-te n g je n g de ad B on - dens G aar og d r ik mae han - nem god
Jul. D e R 0 ■ ve h v i - le fo r N o r - den un - de r S ko - gen.
F. m. M.-S.
G ru n g e d a l.
D e R o - ve - re lig • ge fo r N o r - den-S kov og Sko - ven e r de
Nr i har Formen a - a - a - den samme Vending gjentages tre Gange med mindre vmsentlige Forandringer. Melodien er en Dominant- melodi. Kadenserne i) Dom. 2) forstorret Underdom. 3) Dom. Ven- dingen til Underdom. i anden Takt med det störe Sextsprang er eien- dommelig. Ligesaa den kromatiske Forhoielse af Kvarten i fjerde Takt, som i Forbindelse med den forstorrede Kvart i niende Takt virker som noget nyere og giver Melodien et ikke heit kräftigt Praeg. Den under- lige Forrykkelse af Rhytmen i anden Helperiode: »Om Natten osv.«
(hvorved Perioden bliver femtaktig) har ingen Berettigelse, foles som en meningslos Anomali.
Nr. 2 er, som det vil sees, en Variant af Nr. 1, men dog saapas selvstsendig, at det kan forsvares at tage den med. Formen er a - a - a og Melodien atter en Dominantmelodi, men Kadensen 1 ottende Takt _ Periodedannelsen er her normal — bringet ren Kvart.
Der synes at bestaa en vis Forbindelse mellem disse to Melodier og den som Nr. 90 i L. st. S. opforte Melodi til Raamund (Melodien er eiteret i V. F. S. 68 Nr. 4 med tilknyttet Bemserkning).
N r.’ 3 er forsaavidt rigere bygget end de to andre som Formen her
V O R E K J Æ M P E V IS E R . J9 1913. No. 4.
er a - b - c. En passant vil jeg bemærke, at Kadenserne i fjerde og ottende Takt heist bor opfattes som faidende paa respektive andet og sjette Trin.
13- De tre Grever.1 4 M e l o d i e r . 1 2
i.
L. st. S. Nr. 114.
2 4 .
F. tn. M.-S.
-fc-
E r i s f j o r d ( R o m s d a le n ).
(T
- v - H t—
D e r g in - ge tre J o m -fru - e r paa de t h o i - e - ste F je ld fo r - at
# - -s
r — r = p— ■ • .G g .- > r . 3 = -,r — h
ê — V— - - — 1—
sku - e i d y - be - ste D al.
3- F. m. M.-S.
2 5 . N u m e d a l.
sei - le n - de og seil - te tre G re - v e r om - bord.
Angaaende Mel. 4 se V. F. S. 95.
1 O v e rs k rifte n e r ik k e h e ld ig — je g skal indrom m e d e t; men den g jo r V isen le t kjend e- lig , og det v a r fo r m ig H ovedsagen.
2 Senere A n m . : E n fem te M e lo d i fik je g isom m er (1913) i N o rd tjo rd e id .
2 0 C A T H A R I N U S E L L IN G . H.-F. Kl.
Ved Nr. i skal jeg ikke opholde mig — den maa vsere af ny Dato og har ialfald intet af Kjaempevise-Tonen over sig.
Da er Nr. 2 forsaavidt meget bedre. Og Udviklingen fra femte Takt af, som resulterer i Kadensen paa Molloverdominanten, er tonalt set baade eiendommelig og interessant.
Ogsaa i Nr. 3 er der god Overensstemmelse mellem Textens Roman
tik og den melodiske Udformning. Kadenserne er her 1) Dom. 2) Ton.
Den bedste af Melodierne er dog Nr. 4. Jeg har i V. F. brugt den forat illustrere Intervalvexling (her d og dis), men den fortjener tillige, at man kaster et B lik paa den for dens egen Skyld. Ikke blot for Melo- diens Skyld — hvor udmaerket virker ikke det störe Septimsprang mel
lem forste og anden Takt — men ogsaa formelt beundrer man, hvor fast forste Periode ved Gjentagelsen — egentlig en dobbelt Gjentagelse — er nittet til det lille Mellemied.
14. De to Sostre.
3 M e l o d i e r . 1—2.
L. st. S. Nr. 14 og 455.
3- 26.
L. u. 0 . 1861 Nr 120.
Mo
^ J
---Jit
S0 - s te r ta - la te S0 - s te r saa ved S tra n - d i no v i me o k -k o n te
--- - - *--- - j — £---- :---c 1
4 = ± = * ---» • — #• — i J— J= —« • •
V id - van d g a a ; Baa - ra be - re saa v e n t e it V iv te
Nr. i er — bortset fra Pausen mellem »Lindan« og »dei«, der skyldes Lindeman - mindre godt bygget, og Taktvexlingen tilslut skal ikke bidrage til at haeve ucn i saa Flenseende. (Melodisk er der 1 de to forste Takter en pudsig Lighed med den saakaldte »Mollervise«).
Da er der en ganske anden Karakter i Nr. 455 (se forovngt Formen i Musikbilaget til Landstads N. F. Nr. 53, som rhytmisk er bedre end den i Nr. 455). Ikke blot er Melodien i sig selv betegnende, men den er ogsaa tonalt a'f Interesse. Forst ved Modulationen til Undersekunden, som atter anslaaes i femte Takt, saa ved den Maade, hvorpaa den egent- licre Toneart tilslut fastslaaes. Formelt er jo vistnok Melodien et Produkt
o
af Textens Bygning, men Melodien har dog sin egen Fortjeneste, og det er dens Udformning det skyldes, naar Vexlingen af en tre-, en to- og atter tretaktig Periode virker saa fint.
I Nr. 3 har vi igjen et godt Exempel paa en Dominantfnelodi.
Kadenserne er i) Dom. 2) Underdom. 3) Dom. — vi saa nylig en lig- nende Kadensordning i Nr. 12. Man vil ogsaa vaere opmaerksom paa, at Melodien ved Siden af sin alvorlige Grundtone ogsaa synes at have den skjaelmske Hensigt at ville indprente den melodiske Mollskala, thi den noier sig ikke med at gjore det en Gang (se fjerde og feinte Takt), nei, den gjentager det sogar (i sjette og syvende Takt)!
Se ogsaa de af Hr. Sandvik i »Maal og Minne« (1913) meddelte Melodier.
1 9 1 3 • N ° - * 4 - V O R E K J Ä M P E V IS E R - 2 1
15. Den vise Kvinna.
2 M e l o d i e r . x.
L. st. S. Nr. 217.
2
L. u. O. 1861 Nr. 118.
K o n -g e n aa D ro n -n in -g e n si'd - de fo r B o r, v i e - re a f de L e - v e n - de e il
3 fc 1 T - ■ ---■--- r _____--- 1m___ - f B --- --- ---m w i k>
1 • ■ 9 J
— Or - • * .
Fa id - ne, dei ta - la saa man - ge ei S kjem - t ans O rd ; I
-JF-h-P--- s. i --- ^ --- V 1
.... J m--- m--- - i---T~ r l
--- JJfm- W. m--- w --- p —
^ --- U i :__________ fl 9
be - de saa v e l a lt om den un ge K o n g E - rik .
I Nr. 1 er Formen a - b - b - c (andet Led gjentages med uvsesentlige Forandringer). Melodien er aeolisk og Kadenserne 1) K vin t 2 ) Ton.
Den besynderlige Betoning paa »0 rne faldne« tyder paa, at Text og Melodi ikke oprindelig horer sammen.
Nr. 2 har Formen a - b - c - d. Kadenserne er ogsaa her 1) K vint 2) Ton. Dog er Bygningen forskjellig. Nr. 2 har jo nemlig to, fra den fortaellende Text tydelig udskilte Omkvaed. I Nr. 1 optrreder kun det forste af disse Omkvaed, og da det musikalsk, som naevnt, delvis falder sammen med tredje I.ed, mister det hele egentlig Relief. I den
2 2 C A T H A R I N U S E L L IN G . H.-F. Kl.
anden Melodi derimod skiller begge Omkvaedene sig ud. Dette gjaelder is s r det andet Omkvaed: »I bede saa vel«, som allerede gjennem sin Lsengde krsever en mere udfört Behandling. Saavel paa Grund af den foregaaende Kadens, der her f0les som tonisk i 1 aralleltonearten Bdur, som ved hele sin Gang forovrigt kommer dette Omkvaed til at danne et for sig afsluttet Led. Dette passer her udmaerket og giver, da ogsaa de musikalske Vendinger er indholdsrigere, Melodi Nr. 2 et ikke lidet betydeligere Praeg end Nr. i.
Angaaende Omkvaedenes textlige fo rm se Bugge: Gamle Norske Folkeviser S. ioo.
16. Draumkvaee.
4 M e l o d i e r .
i — 3 -
L. st. S. Nr. 209, 405 og 635.
4-
Lindemans »30 norske Kjaempevisemelodier« Nr. n .
Nr. 1 falder udenfor Kjaempevise-Tonen, ja har i sine forste otte Takter sogar en mistaenkelig Lighed med »Paal sine Honer« (som, i Pa- renthes bemaerket, atter synes at vaere en norsk Udgave af den franske Melodi »Ah, vous dirai-je, maman«),
Saameget betydeligere er Nr. 2, ogsaa den bedst kjendte af Melo- dierne til Draumkvaee. Det blev ovenfor naevnt, at den i sine to forste Takter omtrent falder sammen med den tidligere behandlede »Björne, skytten« og med »Fraanar-Ormen«, men ogsaa at de tre Melodier derefter udvikler sig forskjellig. Denne Draumkvaee-Melodi maa karak- teriseres som en Blanding af Dominant-Melodi og frygisk. Melodiens g drager mod frygisk, uden at dog dette behover at have storre Betyd- ning; derimod tyder hele Melodiens Holdning forovrigt paa, at vi har med en Dominant-Melodi at gjore. Saerlig er her at laegge Maerke til Omkvaedene. Man har to Omkvaed, et kortere og et laengere. Det for
ste (i L. st. S.) til Ordene «Soli skjin aa Vaegjin fadde vie« — tretak- tig t — og det andet (i Musikbil. til Landstads N. F.) til Ordene »Og de var Olaf Aastason som heve sovi saa lengje« — firetaktigt. Begge disse Omkvaed er dominantiske, saerlig det sidste. Mod dette veier den O m -
staendighed, at Melodien ogsaa har g, forholdsvis lidet, saameget mere, som denne g melodisk lader sig forklare, uden at man behover at tage sin Tilflugt til frygisk. Hvorom alting er, man er paa den sikre Side, naa.r man kalder Melodien en Blanding af frygisk og Dominant- Melodi med staerkest Vaegt paa det sidste. Melodien modulerer paa
