SKRIFTER ».
U D G IV N E A F
V ID E NSKABS - S E LSKAB ET I CHRISTIANIA
1 9 0 8
dIBLIOTEKA
Instyfutu Haltyckiego
'opocie
iyydziat Skan/- ynawski
S 0 % l a 5 , m
II. HISTORISK-FILOSOFISK KLASSE
I K O M M I S S I O N H O S J A C O B D Y B W A I ) A . W . B R 0 G G E R S B O G T R Y K K E R I
1909
' l j O l j . U ' L S .
SKRIFTER
U D G IV N E A F
V ID E NSKABS - S E LSK A B ET I CHRISTIANIA
1 9 0 8
I I . H IS T O R IS K -F IL O S O F IS K K L A S S E
C H R IS T IA N IA
I K O M M I S S I O N H O S J A C O B D Y B W A D A . W . B R 0 G G E R S B O G T R Y K K E R 1
1909
NORGES 0KONOMISKE SYSTEM OG VERDIFORHOLD I MIDDELALDEREN
A F
FR. MACODY LUND
( Vj d e n s k a b s-Se l s k a b e t s Sk r i f t e k. II. H iäjoR iS K -FiLosoE jsK Kl a s s e. 1 908. No. 1)
U D G IV E T FO R H. A. BEN N E C H E S FOND
C H R I S T I A N I A
I K O M M IS S IO N H O S JA C O B D Y B W A D 1909
(F rem la gt i Fsellesmadet den 7de D ecem ber 1906 at E. H e rtzb e rg ).
A. YV. BR0GGERS BOGTRYKKERI.
Side I. R e k a p itu la tio n a f den gjaeldende Laere om V e rd ie rn e i N o r g e ... i II. D en gamle n o rron e V e g tth e o ri og de gamle no rro n e V e g t e r ... n I I I . Leibangrsparagrafens forelobig e O plo sn in g efte r V i s t a r t a k a ... 21 IV . Le ib ang rspa ragrafen lest sammen med den seldre G ulafnngsrets L e ib a n g rsp a ra g ra f 31
V . P rise r og V e rd ie n a. t ’ rondske og G u la jp in g s k e ... 34 V I. — „ — b. U pplendske og V i k v e r s k e ...46 T a b ^ l o v e r P ris fo rh o ld e t im ellem 1 M a rk med S m or og 1 M a rk med M e l i 1875, 1900 og i T id e n fo r 1349 (h e rtil g ra fisk F re m s tillin g som B ila g). 57 V II. B e ty d n in g e n a f iE n d rin g e n a f 2 M anabarm atir smo^rs fra 3 M anabarm atir smo-rs
til Mands i 3 M ä n e d e r ... 6 r V II I . U ndersogelse a f det ved M agnus La gaboters G erbarsendring indicerede no rron e
okonom iske S y s te m ... ... 64 IX . D e t no rro n e okonom iske S y s t e m ... 71
X . Mänabarm atens S to r r e ls e ... 79 X I G erdens F o rh o ld til L a n d skyld e n sam t U d skrivn ingsm ä den og dens histo riske
U d v ik lin g som Folge a f T v a n g s k u r s ...86 X I I . B e tyd n in g e n a f U d tr y k k e t „ t i l h ö m lu “ ...122
T a b e lla risk O p s tillin g a f S kip re ib n a ta le t efte r seldre G u la j)in g sre t og Magnus La gaboters T e s ta m e n t... . 124
U d re g n in g a f den no rro n e H e rs S t o r r e l s e ... , . . . 1 3 1
B i l a g .
1. G ra fisk F re m s tillin g a f V e rd ifo rh o ld e t im ellem 1 M k. S m or og 1 M k. M el i 1900, l &15 ° g f0 r den sorte Dod.
2. T a bel I (til S. 71 o. fl.) visende V erd ie rn e s R e la tiv ite t og det no rro n e okonom iske System.
3. T a b e l I I (til S. 80) visende Leibangrsskattens re tte U d s k riv n in g efte r Landets oko n o miske System og Folgern e a f Tva ngsku rsen pa M ynten.
I n d h o l d s l i s t e .
R e t t e l s e r .
Felgende M isp re n tin g e r bedes re ttede fa r Lesninge n:
* T a lo rd , læ s: T al.
2 . 8 8 M e rk r, læs : 2,88.
6,54 — „ : 6 . 5 4 . : 1,5 — „ : I : 15- sé kun ne v i, „ : sá kunne vi.
6,24 E rto g a r, „ : 6 . 24.
10, „ : i o Nef.
de veies, „ : P enn in gerne veies.
iden den, „ : id e t den.
33i „ :
s. 4, A nm 3 2den L ., star
„ 29, io d e L. fra oven — n 42, i4 d e „ „ neden —
„ 49t 3 d ie » » oven —
» 61, 7de n „ neden —
„ 62, io d e „ „ oven —
n 93» 9^e » „ neden —
» 106, 7de » „ neden —
„ 122, 9de „ „ oven —
„ 128, i6 d e „ „ neden — 33-
O L L U M N O R R Œ N U M J b J Ó D E R N IS M O N N U M í N O R E G I, Á ÍS L A N D I O K í F Æ R E Y J U M E R f)E S S I B Ó K E IG N U D .
R e k a p itu la tio n a f den g jæ ld e n d e L æ re o m V e rd ie rn e i N o rg e .
I.
A f alle P a ra g ra fe r i de garnie n o rre n e L o v e er d e r fá, om o ve rh o ve d nogen, som sá m eget som Landslovenes iij. 9, isammen med de e ldre G ula|)ingsloves P a ra g ra f 300, — ere egnede til at käste L y s o v e r M iddel- alderens ekonom iske H is to rie i N orge.
D en er, som bekjendt, i S am bánd med iij, 1 v á r ældste S ka tte lo v, o g da E n hederne fo r Skattens U d re g n in g ere La n d skyld se n h e d e r, e r den ikke bare N egelen t il Forstáelse a f det n o rre n e F o lks L iv s v ilk á r o g hele 0 konom i, dets J o rd v e rd ie r og A g e rb ru g e ts T ils ta n d , — men ogsá a f den n o rre n e K ro n e s In d tæ g te r som N e d ve nd ig h e d fo r K ro n e n s V irk s o m h e d og d e t n o rre n e F o lk s m ilita e rp o litiske U dfoldelse.
H v a d m an im id le rtid h a r v id s t om denne L e d in g s p a ra g ra f, h a r ind- skræ n ke t sig til, hvad d e r med rene og sim ple O rd udtales i den om L e d in g s tid e n s L æ ngde o g den u d skrive n d e H e rs v e in s V áb e n , samt som et oplysende A p p e n d ix , hvad d er fortæ lles om L e d ing sh e re n s S te rre ls e i d e t overm áde interessante og n y ttig e N o tâ t fra fe r M id te n a f det i4 d e A rh u n d re d e i den L o v c o d e x , som R e d a ktion e n a f de garnie n o rre n e L o ve s U d g ive lse h a r kaldet G 1: »Svá m ö rg skip ganga ú t a f N o re g i .vj. tv itu g - sessur ok . x x x . o k .iij. hundrañ tiropö, en á h v a rju s k ip i e r hundraS manna, j)á e r jia t a lt saman . v j . c . ok . iiij. jm shundrai' o k . x x x . manna, ok e r ú ta lt Jam taland o k ö ll U p p lö n d o k skattlönd.« 1 N otatets F o rfa tte r fá r da ud 40 630 1 2 M and og h a r altsá re g n e t et s tö rt H u n d re d eher 120 M and pá h v e rt S k ib , h v ilk e t dog g iv e r 40 320 og en M ism o n a f 310 M and. Denne kan nu s k riv e s ig fra, at S kip p e re n e r re g n e t med, eher at enkelte S k ib hâve h a ft fle re Mænd, eher fra en Læ sefeil, id e t v j og i i j le t kan skrive s
1 N orges garnie L o ve ij, S. 44, A n m . 35.
2 D e t bemerkes, at de r e r fa ld e t ud et „ t i g ir " fo ra n {nishundraÖ.
V id.-S elsk. S k rifte r. II. H .-F . K l. 1908. N o. 1. 1
2 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K l.
sä lig t, at de kunne misleses, ligesom le t x x x kan m isskrives fo r x x . M en den kan ogsä kom m e deraf, at dette T a l — som ogsä a f P ro fe sso r B ra n d t forudsat, er opsat som et N o rm a lta l1. M andskabet b le v udskrevet, som N o ta te t vise r, kun fra S jo b y g d e rn e , id e t O plandene med Jam taland o g H e rja rd a l og Skatlandene v a re »ütöld«.
D a nu K ö n g e n ife lg e L a n d slo ve n s iij, i i F re d s tid havde R e t t i l at u d s k riv e h a lv A lm e n n in g e lle r H a lv p a rte n a f den fo r fu ld ü tfa ra rle ifta n g r u d b rin g e n d e O m ko stn in g t i l s it B o rd h o ld , den säkaldte b orftleiftangr — t i l s it H o fh o ld og A d m in is tra tio n og mäske a lle rh e ls t t i l sin H ird h e r, have v i altsä e fte r den nsevnte gam le N o tis om L e dingsm andskabet et G jennem - snitstal a f 40 630, som so n d e rskifte t i 2 e lle r ikke , v il g iv e os en Ram m e, som en r ig tig L e s n in g a f Le ifta n g rsp a ra g ra fe n v il kunne fyld e , og d e rve d g ive os et g o d t og p ä lid e lig t B ille d e a f F o lk e ta lle t i og Indtaegten a f Sje- b y g d e rn e og derm ed tillig e a f R ig e ts ekonom iske F o rh o ld .
M en dette B ille d e fre m ko m m e r fe rs t e fte r L e s n in g e n a f L a n d s k y ld e n - hedernes In d h o ld og deres G ru p p e rin g , — säledes som Lan d e ts ekono- m iske S ystem e r tils a g t e fte r dets Skap og V e irlig .
S om b e kje n d t v a re S kyldnaevningerne fo rs k je llig e , id e t man i Gula- pingslagen — altsä fra en halvanden M il e ste n fo r R is e r in d til G rensen a f det nuvaerende Raumsdals F o g d e ri, samt pä V a ld re s og i H a d d in g ja d a l __ havde den säkaldte M d n a b a rm a tr med U n d e ra fd e lin g e r a f et v is t A n ta l Spönn, medens m an i a lt L a n d e t udenom havde M ä rk e n med dens 8 U n d e re n h e d e r a f A u ra r.,
U n d e r disse e lle r re tte re ve d S iden a f disse rädede dog fle re andre S kyld e n h e d e r, säledes pä V e s tfo ld og i fje la m ö rk L aupen e lle r L a n p s - bölet ve d S iden a f N aevningen M e rk rb ö le t, og pä R aum arike, Haftaland, S ö le y ja r, H e iftm ö rk og J>ötn — Hmfsceldan og Spannet. T illig e A n d e r man lo k a lt kara kte rise re n d e N sevninger som E y ris b ö l habskt (0: hadelandskt) og M e rk rb ö l dodskt — det sidste s e rlig i G udbrandsdalen. E n d e lig rädede i a lt N iftaröss biskupsdo’m i S pannet som en k o lle k tiv U n derenhed a f M ä rke n , og m ere a lm in d e lig b ru g t end denne, samt E y ris b ö le t som U n derenhed a f Spannet, sa m tid ig som man ogsä h e r lin d e r lokaliserede N aevninger säsom S pann hdleygskt, E y ris b ö l raumsdcplskt fo ru d e n H e lg d a rla n d e lle r H e lfd a r- la n d o g M celingsland.
D isse mange N sevninger have selvsagt sine gode O rsager, men at fä T a g pä dem e r m eget va n ske lig t. N ä r m an ha r sam m enstillet endel
1 D en N orske K rig s fo rfa tn in g i M iddelalderen. B ra n d t lseser 33 600 Md. N. M ilitse rt T id sskr. x x x iv , 1874, S. 4.
1908. No. 1. N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M .
3 D ip lo m e r, som künde synes at lose Gäderne, A nder m an i andre B re v O p ly s n in g e r, som lade det hele sm yge ud a f den G ard, m an tro d d e at have sat om dem, — säsom Ä l.
S o g e r man T ilflu g t t i l A r n t B erntsens D a n m a rc k is o g N o rig e s fr u c t- b a r H e rlig h e d , sä fle rfo ld e s bare G ä d e rn e ; th i in d e n fo r en o g samme S k y ld n se vn in g A nder m an et fo rs k je llig t In d h o ld .
O m M änaöarm atarbölet heder det säledes:
1 M am atebol e r et B o l e lle r en P la tz , h v o r a f a a rlig e n s k y ld is — 18 M cerker S m o r, some Stceder g if v is d e r a f 1 P u n d S m o r e lle r 2 Mceler K o r n og p d nogle O rte r 1 1/ 2 P u n d e lle r en h a lf L o b S m o r, — altsä en F o rs k je l a f 18— 36 M e rk e r S m o r!
V id e re h e d e r det om M e rk rb ö le t:
1 M a rc k e b o l (som nogle kalde 1 M celisbol) e r 8 O ris b o l, det e r en G aard, som s k y ld e r ä rlig e n 2 H u d e r e lle r 1 S k ip p u n d Tunge e lle r en L o b S m o r. — 1 M a rc k e b o l re g n is a f f nogle f o r P u n d (0 : K o r n ) og 16 0ris - bo l f o r — 20 L is p u n d Tunge h
E t O ris b o l b liv e r da — som han selv u d try k k e lig s ig e r — V ie og Vs M e rk rb ö ls , fo ru d e n O ris b o le t n o rd e n fje ld s pä 24 M e rk r, som da er ]/3 L aups. H o ld e v l dette sidste u d enfor, fä v i fo r O ris b o le t den samme F o rs k je l som fo r M am atebolet — n e m lig som im e lle m 1 : 2.
D e tte ser jo noksä häblost ud.
m
A r n t B e rn tse n v a r im id le rtid — som b e k je n d t — C an ce llist i det n o rske R entekam m er i K je b e n h a v n , og i s it fo r sin T id fo r trin lig e V e rk h a r han opte g n e t sine Ia g tta g e lse r fra aeldre J o rd e b o g e r og D o ku m e n te r, h v o ra f Aere synes ikke m ere at vaere til. — N o rg e v a r da b le ve t tilstra e kke lig
»danskskotit« og havde m iste t F orstäelsen a f sig selv, h v o rfo r h e lle r ik k e A r n t B e rntsen synes at have forstäet disse b e syn d e rlig e M odsigelser. N o rg e e r h e lle r ikke nu b le ve t s y n d e rlig m ere no rskt, og man h a r d e rfo r h e lle r ik k e g iv e t A g t pä hans O ptegnelser.
D en eneste F o rske r, som h a r forstäet at b u rd e läne O re t i l A r n t B erntsen, er k ritz n e r , h v ilk e t ikke e r sä u n d e rlig t, da han som en gam m el Prestem and i de fo rs k je llig e Land sd e le h a r fäet p e rs o n lig B e fa tn in g med disse S p e rg sm ä l i sine T ie n d e - og L a n d s k y ld s o p p e b o rs le r. H a n b e h a n d le r d e rfo r i s it L e x ic o n alle disse S pergsm äl, som v e d ro re r L a n d s k y ld og V e g t med den storste V a rso m h e d o g te r sjelden in dlade s ig pä nogen besternt A fg je re ls e og v is e r sig a ltid at have se g t V e ile d n in g hos A r n t B erntsen. O verm äde betegnende fo r F ritz n e rs klo g e T v iv l e r det, at han
1 A r n t B erntsen, D . og N. F ru ctb . H e rl. ij. B ogs 1. P art, S. 31. — K b h . 1656.
4 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K l ikke engang in d la d e r sig pá at fastslá S to rre lse n a f L a u pen, som han m ener fo rs k je llig i de fo rs k je llig e Landsdele V
M unch synes at fe s te sig ved L a u p e n t i l 72 M e rk r og derm ed ogsá M ána&arm atarbólet, som han sæ tter t il samme In d h o ld . S it G ru n d la g fo r denne O p fa tn in g h a r M unch — o g med harn sam tlige senere F o rs k e re - fu n d e t i » B jö rg y n ja r K á lfs k in n « 1 2, h v o r M unch i sine A n n o ta tio n e n , e fte r at have fre m h o ld t, at L a u p e n h o ld e r 72 M e rk r, s ig e r: »unus »laupr«
in q u a tu o r »spann« d ivisu s esse v id e tu r; certe in apographis a ntiquarum schedularum , codicibus legum annexis, unum »spann« e ffk e re 18 marcas d ic itu r.« D e tte s k re v han i 1 8 49; m en h v o r u tr y g han v a r, v is e r han sex Á r senere, n á r han s ig e r: »Ved M anaöarm atr tæ nkte m an sig n o k oftest S m e r og et sá s tö rt K v a n tu m , som rum m es i en L e b . T re d ie d e le n a f en L e b v a r et P und, o: B ism e rp u n d . S je ttedelen a f en L e b eher en Máned- m at v a r et Spann, altsá Ve L e b s b o l« 3. F o r dette R e su lta t have v i des- væ rre ingensteds hos M u n ch fu n d e t nogen B egrundelse.
D enne T v iv l, som ved disse fo rs k je llig e U d ta le lse r g iv e r sig tilk je n d e , má M u n ch s e lv fe lg e lig have fáet ved de h is to ris k e D o ku m e n te r, og det endog fra selve » B jö rg y n ja r K á lfs k in n « ; th i endog at v is tn o k H e rh e d e n a f de desvæ rre fá S u m m e rin g e r i dette, ligesom fle re D ip lo m e r 4 vise, at L a u p r og M anaöarm atr i S unnhöröaland i T id e n 1 3 0 0 - 1 3 5 0 v a r enstydig, sá v is e r pá den anden S ide S um m e rin g e n a f D a is K i r k ju j a r à ir i S unn- fjö r ö u m 5, at - ] \ M ánafiarm atarból og 4 ^ v e itn a le ig u r b liv e lig e med 4 L a u p a r, og et B re v fra S ta va n g e r a f 1346 fortseller, at 4 M anaöarm atir pá fe d e re n v a re lig e m ed 3 L a u p a r smcrrs 6, sa m tid ig som pá R o g a la n d T il- stedevæ relsen a f den sákaldede stinne L a u p r e lle r s tin n t M á n a b a rm a ta rb ó l fo rtæ lle r, at L a u p e n ikke a ltid e r ens, lig e so m det jo tillig e a ltid má væ re pâfaldende, at báde den æ ldre G u la j.in g s re t7 o g M agnus L a g a b o te rs L a n d s- r e t 8, e fte r at have o p g iv e t M æ ngden a f de to præ sterende V a re s o rte r i M anaöarm atir, d o g A nder det p à kræ ve t at tilfe ie : *en p rig g ja pun d a la u p r
1 A r t. L a u p r, O rd b g . ove r d. gl. norske S prog. 2. U dg.
- S. 90. ,
3 M unch, H ist.-g e o g r. B eskr. o v e r K g r. N org e i M iddelalderen, 1849, S. x x . — D is tin k tion en e r give n bade i O rd og T a lo rd , h v o rfo r der ik k e kan vaere la le om h v e rk e n M is s k riv n in g e lle r M is try k n in g .
4 D N . iiij. 1191. 317, i V ik e y ja r sökn.
D N . ij. 169. 1329, S afnangr.
D N . x. 34. 1339, i V ik e y ja r sökn.
D N . j. 299 og 304, V oss 1347.
5 B jö rg . K ä lfsk. S. 61,2.
6 D N . iiij. 308.
7 G. 3- N. g. L . j. S. 5.
8 N. g. L . ij. Cap. iij. § 9. S. 41.
1908. No. 1. N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M . 5
skcil i pessa gerb g e ra « , h v ilk e t d e rfo r b urde vaere u n e d ig t, h v is d e r ikke v a r en F o rs k je l tilstede t i l In d h o ld e t a f den E nhed, som skal gjeres.
M en ogsä o v e rfo r M e rk rb ö le ts In d h o ld v is e r M unch U k la rh e d i sine o v e n fo r naevnte A n n o ta tio n e n h v o r han, efter, i F o rb in d e ls e med dette S pergsm aal, at have nsevnt det o v e n fo r citerede In d h o ld a f L a u pen, s ig e r .
»Q uum p re tiu m triu m co p h in o ru m plerum que, te m p o rib u s saltem a n tiq u i- o rib u s, esset una m arca a rg e n ti p u ri, se q u itu r ’m a rk a rb ö l (praedium unius marcae reditus) idem esse ac 3 la u p ab ö l s. 3 m änadamataböl« 1, h v o rim o d han senere hen, 1859, s ig e r: »da 9 L a u p e r anssettes lig e med 1 M k.
b re n d t, b liv e fe lg e lig 9 Mänaciamatabol = 1 M kebool« ~.
M an m ä h e r med R e tte sperge, h v ilk e t e r da h v ilk e t; th i n ä r una marca a rg e n ti p u ri e r =z 3? h vo rle d e s kan da det samme b liv e * 9 ^
Sagen er, at Gaden le g e r B lin d e b u k . D enne M odsigelse e r et U dslag a f M a n g fo ld ig h e d e n i det norske L a n d og netop et U d sla g a f den har- m oniserende E n hed i Verdierne.
U s ikke rh e d e n hos M unch g je r sig da ogsä pä det gre lle ste gjseldende i hans A n g iv e ls e r at Jordens V e rd i, — som han s lu tte r s ig t il m eget let- v in d t, n e m lig ved principm aessig at sige, at n ä r den a lm in d e lig e P ris pä et ve stla n d skt M änaclarm atarböl er 1^- M ö rk bre n d , da mä G jennem snits- p rise n pä et e stla n d skt M e rk rb ö l b liv e 9 G ange M ö rk e lle r 132 M ö rk bre n d . D a han nu ha r fu n d e t P rise n va rie re n d e fra 10— 16 M e rk r, fä r han 10 -f- 16 = 26 : 2 = 13 M e rk r b re n d a r, som da b liv e M id d e lp rise n pä et M e rk rb ö l, h vis L e ie a f 1 M ö rk da a tte r b liv e r y-y a f P rise n eher n o g e t o v e r 7 P rocent.
Som v i have seet, g je r M unch ved dette Raesonnement uden v id e re det estlandske E y ris b ö l t il det samme som det vestlandske MänaSar- m a ta rb ö l1 2 3. D en anden estlandske Naevning, Hafsceldubölets k o rh o ld t il M e rk rb ö le t, som v ild e have k u n n e t g iv e ham en god V e ile d n in g , in d la d e r han sig ikke pä — m uligens a f den G ru n d , at det ku n h a r vaeret ham om at g je re at fä et generelt B ille d e a f J o rd b ru g s fo rh o ld e n e i N o rg e , uden at han d o g fe rs t h a r s p u rg t s ig selv, om dette o v e rh o v e d la d e r sig gje re .
P ro fe sso r T a ra n g e r, som e r den eneste F lis to rik e r, som e fte r M unch h a r behandlet de herom handlede eko n o m iske S persm äl, e r v a rr n o k t il ikke at gä v id e re in d pä en S a m m e n lig n in g e lle r re tte re S am m enblanding a f V e s tla n d og G stland, fo rs ä v id t M änaöarm atarbölet og E y ris b ö le t ved- kom m er, id e t han fo r det fe rste indskraenker sig t i l at o p g iv e den a lm in d e lig e P ris pä et M änaftarm atarböl i T id e n 1282— 1321 t il M ö rk b re n d
1 B jö rg . K ä lfs k . S. 90.
2 D e t no rske F o lks H is to rie iv. 2, S. 667. A n m . 2.
3 M unch, D . n. F. H . iv. 2, S. 667.
6 F R . M A C O D Y L U N D . H.-F. K l.
e lle r 13J L a u p e lle r 5,2 K y r , id e t han h o ld e r u d e n fo r O ie s y n P rise n pä de to i D ip ló m e m e nsevnte stinne M ánaSarm atarból i S u ld a l i R y g ja fy lk i - t i l 10 K y r p r. B o l. S k y ld e n saetter T a ra n g e r m ed M unch t i l 72 M e rk r med S m o r 1.
O g fo r E y ris b ó le ts V edkom m ende, sä h o ld e r T a ra n g e r dette at vasre n o g e t m in d re end M á n a ía rm a ta rb ó le t, i Modsaetning t il M unch, som satte dem lig e . D enne S lu tn in g synes han at g jo re fra P rise n , som han h o ld e r fo r g je n n e m s n itlig at vaere 1,2 M e rk r b re n z s ilfrs e lle r 10.8 L a u p a r, id e t han ligesom M u n ch g ä r ud ifra , at en M ö rk m ed b re n d t S o lv h o ld e r 9 L a u p a r med S m or. M en M id d e lp rise n pä et ostlandskt M e rk rb ó l a n g iv e r han samstundes t i l 8 M e rk r b re n d a r e lle r 72 L a u p a r m ed S m o r. E fte r sä at have neevnt fo rs k je llig e J o rd e -P ris e r og deres Y d e rg re n s e r, m ellem h v ilk e han fin d e r U d try k fo r et h o ist fo rs k je llig t S ta n d p u n kt hos Jo rd b ru g e t, s lu tte r T a ra n g e r d o g ligesom M u n ch sine okonom iske B e tra g tn in g e r med som a lm in d e lig t b ille d g iv e n d e R e su lta t at frem holde, at » Jo rd re nte n (Land- skyld e n ) e r ca. 8 P ro ce n t bade pä V e stla n d e t og pä 0stlandet«. P rofessor T a ra n g e r fo rb e h o ld e r sig rig tig n o k i senere A rb e id e r at begrü n d e sine R esultater.
D ette, tro v i, v il v a n ske lig ku n n e ly k k e s ham.
V i s ku lle ikke opho ld e os ved, at han uden v id e re id e n tific e re r L a n d - skyld e n med Jo rd re n te n , h v ilk e t jo m ä skyldes en U agtsom hedsfeil, da P rofessor T a ra n g e r s e lv fo lg e lig a ld rig kan have m ent, at ikke L a n d s k y ld og J o rd re n te ere v id t fo rs k je llig e T in g , h v o ra f den sidste, som b e kje n d t e r h o ist fo rs k je llig pä samme G ä rd , ja endog pä samme J o rd stykke , og e r Jordens N e tto o ve rsku d , e fte r at L a n d s k y ld og O m k o s tn in g e r ere fra- dragne, — medens L a n d s k y ld e n i F o rh o ld t il J o rd e p rise n mä kaldes Jord- d ro tte n s K a p ita lre n te o g i F o rh o ld t i l Jo rd e n é r et U d try k fo r Jordens je v n lig e B ru tto a fk a s tn in g s e v n e , a f h v ilk e n den u d g jo rd e en v is P ro ce n t. -
H v o r n a tu rlig t det nu ved fo rste 0 iekast künde synes, at K a p ita lre n te n skulde vsere ens o v e r det hele L a n d , sä m ä fo r det fo rste h e rtil bem erkes, at dette R e su lta t e r fre m ko m m e t ve d en G je n n e m s n its u d re g n in g a f Salgs- sum m erne o g a f Land skyld ssu m m e rn e . E n sädan S a m m e n lig n in g b li\ er m isvisende i v á re D age, end m ere i M id d e la ld e re n , da V e rd ie rn e s Rela- tiv ite t, som F o lg e a f faerre og d ä lig e re Sam kvsem sm idler, vai sä m eget s to rre , at M e th o d e r fra vá re D age ikke ku n n e bruges pä sä v id t fo rs k je l
lig e F o rh o ld . Frem deles skulde det ik k e synes at stem me m ed det o k o nom iske L iv s N a tu r og a lt L iv s L o g ik , at K a p ita lre n te n skulde vie re sä ensartet, som M unchs o g T a ra n g e rs R e s u lta te r tilk je n d e g iv e ; th i det skulde
T a ra n g e r, U d sig t ove r den no rske R e tsh istorie, ij. S. 87.
1908. No. 1. N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M . 7 d o g veere n a tu rlig t, at den Jo rd , som lig g e r g o d t til og h a r v is t je v n t U d b y tte , ikke allene fik hoiere S k y ld , m en at ogsä denne betaltes med mere p r . E n h e d end den Jo rd , som lig g e r u ve iso m t t i l og desuden eiede m in d re F jä rm a g n t il je v n A fd rä t. D e tte gjselder i \ ä i e D age og ha r gjseldet alle D age som herende t il L iv e ts egne og eviggjaeldende L o ve .
M en selv om v i saette alle disse g enerelle In d v e n d in g e r ud a f Ome- m äl, sä v il det dog — som allerede sagt, falde P ro fe sso r T a ra n g e r vanske- lig t at fo rlig e s it R e su lta t med sine egne Praemisser.
V i skulle, hvad disse angä, ik k e opho ld e os ved, at efter den a f ham o p g iv n e M id d e lp ris pä E y ris b ö le t a f 1,2 M e rk r b r. e lle r 10,8 L a u p a r fä v i en M id d e lp ris pä M e rk rb ö le t a f 8 Gange 1,2 eher 9,6 M e rk r bre n z silfrs e lle r 86,4 L a u p a r, im od den o p g iv n e M id d e lp ris p r. M e rk rb ö l a f 8 M e rk i eher 72 L a u p a r; fo r E nkelheds S k y ld skulle v i kun opholde os ved, h v o r- ledes en J o rd a f 1 M e rk r S k y ld m ed en S algspris a f 24 M e rk r fo rn g ild a r ( = 8 M e rk r b re n d a r e lle r 72 L a u p a r 1) kan g iv e 1 a f 13^ e lle r 8 P ro ce n t i U d b y tte t il J o rd d ro tte n . T h i h v is T a ra n g e r m e n e r et M e rk rb ö l brenz s ilfrs B o l, — skulde jo dette g ive 1 M ö rk b rend i S k y ld e lle r 9 L a u p a r, og i sä F a id b liv e r U d b y tte t Vs. Menes de r da et M e rk rb ö l fo rn g ilt, sä skulde d e r e fte r T a ra n g e rs T E q u a tio n : 1 b re n d == 9 L a u p a r, 1 fo rn g .
— 3 L a u p a r — gä 3 L a u p a r med .S m o r a f s lik t B o l, o g da b liv e r jo en Salgssum a f 8 M e rk r b re n d a r e lle r 72, L a u p a r 24 Gange S kyld e n s Belob.
M unch fik fo rm e lt u im o d s ig e lig L a n d s k y ld e n t il
V13 Del
at S a lg sp rise n ; dette fik han, fo rd i han h o ld t sig t il et P rin c ip , id e t han re n t a p n o ris k — som o v e n fo r neevnt - g ik ud fra en o v e r hele L a n d e t gjaeldende V e rd i- k u rs a f 1 M ö rk b re n d = 9 L a u p a r, h vis E nhedspris pä V e stla n d e t, m G ange, mä g iv e 1 : 13.D enne Frem gangsm äde e r overm äde k a ra k te ris tis k , ikke allene fo r M unch, m en fo r hele den T id s m ere filo so fiske e lle r mäske h e lle r d o k tri
n ä re D annelse, uden h v ilk e n M unch neppe v ild e have ko m m e t t i l sä störe o g i de fleste H enseender rig tig e a lm in d e lig e R e su lta te n I dette specielle T ilfaelde v il det s lu tte lig ogsä vise sig, at hans som G ru n d lagte I anke ei r ig tig nok, og den v ild e mäske have iß r t ham in d pä den re tte B ru g al det a f ham b ru g te P rin c ip , om han havde fäet T id t i l at befatte s ig med S porgsm älet t il speciel U ndersogelse.
P rofessor T a ra n g e r h a r v ille t gä e m p iris k t i l V e rk s , men synes her- u n d e r ikke at have lo sre ve t sig fra M unch, som e fte r sit P rin c ip b la n d e r G stla n d og V e stla n d , K o rn b y g d e r og S m o rb y g d e r sammen og la d e r en g e n e re l V erdiregneaequation gjtelde fo r a lt L a n d e t - uden H e n s y n til
T a ran ger, 1. c.
8 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K l.
P ro d u k tio n s fo rh o ld e n e , h v ilk e n F e il T a ra n g e r d eler ikke bare med M unch, men ogsä med T o ld in s p e k te r S chive i hans M yntlsere.
S om m e d virke n d e O rsa g t il de o v e n fo r selvm odsigende R esultat kom - m er u d e n tv iv l dette M om ent, at h v e rk e n M unch, S chive eher I a ranger med tilstrse kke lig O pm erksom hed have sam m enstillet og p ro v e t de for- s k je ilig e V a re p ris e r fra de fo rs k je llig e Landsdele im od hinanden, h v ilk e t v ild e have ry d d e t afveien H o ve d fa kto re n fo r deres m isvisende J o rd v e i dilaere, n e m lig deres egen Laere om , at M al og V e g t e fte r M agnus L a g a b o te rs L a n d s re t v a r bleven ens o v e r a lt R ig e t i N o rg e 1.
1 det N o rske F o lk s H is to rie sig e r säledes M unch — e fte r at have nsevnt, at »den a lm in d e lig e P ris pä S m o r v a r i M ö rk b re n d fo r 9 L a u p a r« ,
»at 5 V e ttir (B/2t S kip p u n d ) K o rn ansäes at svare t il en g ild K o i P ris og t i l 7 S p ö n n smoTS eher 2 V 3 Laups« — 1 2 3, og dette a n fo re r han som gjsel- dende i sin A lm in d e lig h e d — altsä fo r a lt L a n d e t i T id e n o m lu in g 1 3 °°- D e tte e r im id le rtid aldeles m e n in g s lo s t; th i 5/‘24 S kip p u n d g je r 144 M e rk r m ed K o rn o g 2 Vs L a u p g jo r 168 $. med S m o r eher med andre O rd et V e rd ifo rh o ld , e fte r h v ilk e t 144 M e rk r med K o rn skulde 1 V e rd i svare t il 168 M e rk r m ed S m or. D e tte h a r M unch ifra et B re v ifra Jeederen a f 25 S eptem ber 1316 s, — altsä fra en K o rn b y g d og o v e n ik je b e t H austardag.
— E t andet S ted s ig e r han, at i T id e n 1330—135° regnedes i S ogn og pä V oss »4 S äld (2 S k ip p u n d ) eher 3 L a u p a r smoprs at gjaelde fo r 1 K o « 4.
D e t v il altsä sige, at 1382 M e rk r med K o rn g a lt 216 M e rk r med S m o r.
— D enne A n g iv e ls e er fo rre ste n ikke engang talmaessig r i g t ig ; th i pä V oss g a lt je v n lig 6 Säld k o rn s fo r 3 L a u p a r s m o rs 5, medens F o rh o ld e t i Sogn va r, at 4 S äld ko rn s eher 3 L a u p a r smeprs g a lt fo r K u 6.
1 M unch, d. n. F. H . iv, 1, S. 515. „ E t stö rt Gode v a r det vistn o k, at M aal og V e g t, der h id til (o : 1273) havde vaeret fo rs k je llig e i de fo rs k je llig e D ele a f Landet, nu b le v eens o v e r de t hele R ige. S kippun det skulde pd g jo re 20 Lin sp u n d e lle r 24 V e tte r, h v e r V e tt 29 M k. 2 0 re r og 2 E rto g e r.“ I en A n m e rk n in g sig e r han: „U h e ld ig v iis h e rske r d e r he r m egen in d b yrd e s S trid m ellem de fo rs k je llig e Laesemaader, saa at A n g ive lse n ei er ganske s ik k e r.“ P undet bliver da 704 M e rk r, h v ilk e t e r g a lt. Munchs V e g t er altsä e fte r de n ye re B ylo v e s C odex Oa, medens Lovenes R edaction ha r den rig tig e re V e tt a 2 8 1/ 2 M e rk r og 8 E rto g a r, h v ilk e t er, pä en liden B ro k naer rig tig t, id e t S kippun det, som nedenfor skal pävises, v a r 691,2 M e rk r, medens Lovreda ctione ns 24 V e ttir g iv e r 692 M e rk r. V i regne h e r med 691,2 - ogsä fo r Munchs A n g iv e ls e r i vä re A n fo rs le r fra ham nedenfor.
2 ib id . S. 668.
3 D ip lo m a ta riu m norvegicu m iv, 117. 1316.
4 D . n. F. H . v. 1. S. 354.
5 D N . j. 151. 1317-
„ ■ 171- * 323-
„ iij. 164. 1332.
0 D N . j. 2 1 4 / 1331.
„ - 222.
„ - 228. 1334.
„ jv . 224. 1340.
1908. No. i . N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M . 9 H v is nu M unch havde R e t i sin O p fa tn in g a f et o v e r a lt L andet al- • g e n g e lig t M al, skulde pä V oss 2073,6 M e rk r k o rn s (345,6 Gange 6 Säld) gjaelde im o d 216 M e rk r sm o rs, e lle r i S ogn 1382,4 (345,6 $. G ange 4 Säld) k o rn s im od 216 M e rk r sm ors. M ed andre O rd pä V oss og i Sogn skulde gä henholdsvis 9,6 og 6,4 M e rk r k o rn s pä 1 M ö rk sm o rs, medens det i en K o rn b y g d som Jaederen, h v o rfra de r i E rlin g S kjälgssons T id kjebtes K o rn h e it op t il B ja rk e y , i 1316 skulde gä bare 0,85 M e rk r k o rn s pä 1 M ö rk med S m er, og det o v e n ik je b e t H a u sta rd a g !
E t s lik t P ris fo rh o ld v ild e g je re Jaederen t il et re n t H u n g e rsla n d , ja vre rre end Island og G rö n la n d ; th i pä Island g a lt o m kr. 1100, som v i nede n fo r skulle se, x M ö rk m jö ls fo r 1 M ö rk smoers og fo r K o rn e ts V e d - kom m ende da v is tn o k i V ä - i 1/1 2 & im o d 1 & m ed S m 0 r- S oSn °S V oss b liv e saaledes im o d Jaederen det rene Gosen — im od alle n a tu rlig e k o rh o ld og al h is to ris k T ra d itio n . — D e t fe rste G iekast paa dette ekonom iske V raengebillede e r n o k t i l at o ve rb e vise om, at denne M unchs M al- og V egtlaere n o k kan traenge en U ndersegelse.
Pä denne Laere h a r S chive b y g g e t sin M yntlaere, og dens R ig tig h e d haevdes y d e rm e re pä det besternteste a f T a ra n g e r, som i sin R e tsh isto rie 1 s ig e r: » O p rin d e lig synes B estem m eiserne om Maal og V e g t at have vaeret d is p o s itiv e L o v b u d , som künde aendres ved p riv a t A fta le . M en Lands- lovens og R e tte rb e d e rn e s M e n in g er, at deres M aal- og V egtbestem m elser skal vaere u fra v ig e lig e .« I en N o te s ig e r h a n : dette bene g te r den tyske R e ts h is to rik e r v o n A m ira . D a v i ikke have laest H e r r v o n A m ira , ere hans Praemisser os u k je n d te ; m en hans B ene g te lse r mä v i desvaerre g iv e M edhold.
K a n det da undre, at M unch g iv e r felgende a lm in d e lig e B ille d e a f de ekonom iske F o rh o ld i N o rg e i M id d e la ld e re n , n ä r han u d ta le r den sterste F o ru n d rin g o v e r i T o ld ta rife n a f 1 3 *6 ßnde U d fe rs e ls to ld pä K o r n ? 2 E fte ra t have g jo rt opm erksom pä, h vo rle d e s de i denne S krä naevnte » U d fe rs e ls a rtik le r vise, h v o r o v e rv e ie n d e R o lle Jagt og F is k e ri mä have s p ille t b la n d t det norske F o lk s Naeringsveie«, u d ta le r h a n : »Desto m e rk e lig e re e r det at see K o rn fig u re re b la n d t disse U d fe rs e ls a rtik le r, men T in g e n e r v is tn o k den, at B ru g e n a f K o rn som F ed e m id de l pä de 1 id e r endnu ikke v a r sä h y p p ig b la n d t A lm u e n , som senerehen. S kre id e n spillede sa n d syn lig vis, som endnu i enkelte F is k e b y g d e r og pä Island, en ste rre R o lle end nu o m stunder og trä d te tild e ls i B re d e ts Sted, sä at K o rn e ts e lle r B yg g e ts fornem ste B ru g v e l v a r deels til G lb ry g n in g , deels til G rad« 3.
1 ij. S. 127.
2 N. g. L . iij. S. 119.
3 D . n. F. H . A fd . II. i. S. 352-
I O F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K I.
D enne S lu tn in g stem m er dog lig e s á lid e t med de v irk e lig e F o rh o ld , som det S kræ m ebillede, som K a rd in a l V ilh ja lm a f S abina fik i E n g la n d om F o rh o ld e n e i N o rg e , da »Menn sögftu, at fo lk f>ar (i N o re g i) væ ri illa siüat, o k svá fàtœkt, at hann fe n g i [jar e kki ætan mat, né annan d ry k k enn blöndu« h
T h i ligesà v is t som dette B ille d e s trid e r báde m od T o lls k ra e n s K o rn - u d fe rse lsto ld og im od M el- og B re d ta x te rn e fo r M a n g a ra r’ne i B jö rg v in 1302 1 2, lig e sá vist er det i S trid , ikke aliene med M unchs egne a lm in d e lig e S lu tn in g e r om N orges Folkem æ ngde, K u ltu r- og M a g tu d fo ld e lse r i M iddel- alderen, men endog med hans egne P riso p g ave r, som v ild e hâve g iv e t ham et ganske andet U d b y tte , h vis han ikke k ritik le s t havde b y g g e t pà Lands- lovenes B ud om M al og V e g t.
D isse P ris e r v a re n e m lig e fte r B re v e t ifra Jæ deren i 1316 — 126 M e rk r smcprs im od 720 M e rk r ko rn s, altsà som 1 : 5,714, og ikke 1 : 0,85, m edens e fte r de samme B re v fra S ogn og pâ V oss F o rh o ld e t im ellem S m e r og K o rn v a r som 1 : 3.
D e tte s ku lle v i n e d e n fo r dokum entere.
T i l den E nde e r det fe rs t n e d v e n d ig t at fá R ede pâ de garnie V e g t- fo rh o ld , uden h v ilk e man in te t kan u d re tte o v e rfo r L eiftangrsparagrafen.
1 D ip lo m a ta riu m islandicum j. 512. Slg. H á ko n a r Saga H á kon arso nar (C. U n g e r „K o n u n g a S ö g u r“ S. 401).
2 N. g. L . iij. S. 43. M en fa rs t og fre m st s trid e r det im od de æ ldre T h in g la g slo ve som og Landsre tten s B u d om, at „n a u t skal hafa á sáldssá&i h v e rju “ , h v ilk e t e r en m eget pen Udsæd. F ro sta jí. 1. x iij. i sam t nye re La ndsre ts v ij. 9.
1908. No. i . N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M . I I
II.
D en g a m le n o rre n e V e g tth e o rie og de g a m le n o r r e n e V e g te r.
I sin lille A fh a n d lin g om M a tt och V ig t i S v e rig e sig e r H ans H ild e b ra n d : » V id g ra n s k n in g a f de nam n, som v a ra m att u n d e r ä ld re tid e r hade, kan man icke u n d e rtry c k a en känsla a f häpnad ö fv e r den b ris t pä pre cisio n , som i de fiesta fa ll v id iä d e r dem. B la n d lä ngdm atten fin n a v i m und, som än b e ty d e r nagel, än hand, fin g e r, tum me, näfve, spann d. v. s.
afständet m ellan u tspärrade fin g ra r, fo t och fjä t, tv ä rfo t och tv ä rfjä t, aln, d. v. s.
arm , och fa m n ; bla n d rym d m ä tte n ask, lö p , som b e ty d e r det samma, skäl, sail, stop, kanna, ja det finnes e tt ry m d m ä tt, som h e it e n ke lt kallas matt« 1.
V i v ild e fo r N o rg e s V edko m m e n d e kunne ege denne Navneraekke med a d s k illig fle re M al- og V e g tn a v n , ligesom den a f H ild e b ra n d form o- dede » B ris t pä P recision« v ild e kunne illu s tre re s med ligesä m ange E xe m p le i fra de gam le R egnskab, h v o r F o rs k e re n m e d e r fu ld t a f \ anskeligheder ve d at finde alm indelige V e g tn a v n , h v o r v i v ild e have be skre ve t V egten m ed et spccielt N avn. K o r säledes at holde os t il »Pundet«, h \ o r a f de gam le Nordmaend havde ikke m in d re end 4 Slags, n e m lig S Lippund, L is - pund, S m e rp u n d e lle r B ism e rp u n d o g S kälapund, fo ru d e n det säkaldede d r jü g t P und, — fin d e r m an i L o v e n e og D ip lo m e rn e ve d Naevnelse a f Vegtm sengde P und m jöls, Pund korns, P und sm o rs, P u n d salz, Pund kyrh ü fta r.
M an ha r im id le rtid ik k e d e rfo r R e t t il H u n d re d a f Ä r e fte r at kalde dette fo r B ris t pä P re c is io n , h v ilk e t i det ekonom iske L iv v ild e betyde L ig e g y ld ig h e d og la t O m tre n tlig h e d . F o rtid e n s M ennesker v a re ikke hte- raert d istin g ve re n d e som v i, og m ed den T id s kostbare og sjeldne S k riv e - m ateriale, P ergam entet, h v o rp ä m an s kre v sine B re v og R egnskab, \ ai dette d e rfo r de m in d s t m u lig e S kin d la p p e r, h v o r det kö rte s t m u lig e U d tiy k sim p e lt hen v a r Penge. O m se tn in g e n g ik desuden i R egelen fo r sig inden- fo r den samme B y g d e lle r samme F y lk e , e lle r samme T h in g fo re n in g , in d e n fo r h v is O m räde v is tn o k e th v e rt B a rn skjennede, hva d disse fo r os
1 Sv. hist. T id s k r. v. 1885. S. 202.
12 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K l.
g enerelle N sevninger in d e ho ld t, o g h v is M e n in g desuden k la rt fre m g ik a f T id e n s K je n d ska b t il de fo rs k je llig e V a re rs in d b y rd e s V e rd ie r. T illig e forenkledes S p o rg sm ä le t derved, at f. E x . fo r P undets V e dkom m ende b rugtes de fo rs k je llig e P u n d sso rte r fo r besternte V a re s o rte r, säledes S kip- pundet fo r K o rn og M el o g Salt, L is p u n d e t fo r m in d re K v a n ta K o rn og M el, Je rn , S alt, H u d e r og andre ty n g re V a re r samt, som N a vn e t vise r, fo rs t o g fre m st fo r L in og lig n e n d e volu m in ö se V a re r, som i S k ip p u n d svä g v ild e b liv e fo r störe o g u h ä n d te rlig e , medens B ism e rp u n d e t b ru g te s fo r S m or, K jo d og F lesk. Im e lle m alle disse V a re r v a r d e r sedvansmaessige P ris e r, som netop u d try k te s ve d V e g t, iste d e n fo r som nu ve d Penge, h v ilk e t n o d v e n d ig kraever m ere »P recision«. V i skulle som E xe m p e l pä, h vorledes man t il T ro d s fo r ge n e re lle V e g ta n g iv e ls e r le t künde fin d e ud den specielle V e g t naevne et m eget k a ra k te ris tis k B re v fra O slo fra 1342 1.
D e t s tä r h e r: L e s t a f t iu n ir kö rn e f i r i r 8 maerker paeninghae, — P und k y rh u d f i r i r 3 aura, — S a lt p u n d f i r i r 3 aura og Haefsaelda s m o rs f i r i r 9 aura. — H v is man nu specielt a f dette B re v v il laere P rise n pä H u d e n at kjende p r.
V e g t, e r det ikke sä lig e til. D en e r m eget v ig tig i a g ric u ltu rh is to ris k Henseende at fä R ede pä, sä m eget m ere, som den e r den eneste V e g t- angivelse fo r en H u d , som lindes i sam tlige m iddelalderske n o rro n e B re v , og som säledes kan h je lp e os til at fä S to rre ls e n a f en m id d e la ld e rsk K u . F o r de Gam le h a r d e r im id le rtid ik k e et Secund vaeret T v iv l om V e g te n . F o r det fo rste kan nu en K y rh u d a ld rig ve ie et S kip p u n d , ik k e engang et h e it N a u ts fa ll; dernaest k je n d te de S to rre lse n a f sine K y r og V e g te n a f en v a n lig H u d . L ig e s ä lid t kan d er vaere S porgsm äl om S k ä la p u n d ; th i det m atte v e l vaere et K a tte s k in d , e lle r nogetsom helst andet S kin d , da det ikke künde koste 3 A u ra r. S m o re t h je lp e r os v id e re pä G lid . Da den a lm in d e lig e P ris pä en K o v a r 3 H u d e r, o g pä R aum arike, som B re v e t e g e n tlig ved- ro re r, da det gjaelder et G ärdsalg der, g a lt je v n lig en Haefsaelda s m o rs en K u . F o lg e lig e r 3 A u r a r p r. P und K y rh u d ik k e nogen V e g tp ris fo r nogen D e l a f en H u d , m en in d e h o ld e r h e lle r en V e g ta n g iv e ls e fo r, h vad en n o rm a l to r K y rh u d b u rd e veie, n e m lig 1 L is p u n d 1 2. Sameledes h a r det vaeret med S altet, h vis V e g t e fte r P risa n g ive lse n fo r de 3 naevnte V a re r m atte vaere et S kip p u n d . S elvsagt have da ogsä S venskerne i sine M älsnaevninger lite t pä S am tidens K je n d s k a b til, hvad d e r handledes om.
1 D N . iv. 258.
2 V e g te n pa denne to rre H u d b liv e r da 7,81 K ilo g ra m . D a man re gner, at en H u d m ister 50 P roce nt a f sin V e g t i ra T ilsta nd, ha r en gam m el n o rro n K y rh u d da ve ie t 15,6 K g . e lle r ca. 15 K g ., h v ilk e t a k k u ra t e r M idd elveg ten pa en n y n o rro n K y rh u d . S torrelsen kunne v i da tr y g t sette t il o m tre n t den sam m e; u n der inge n Omstsendighed kan V e g te n have vaeret u n der 12 K g ., h v ilk e t g iv e r en noksa s to r K u, da H ud e rn e v is tn o k vare fine og tyn d e , som de a ltid ere pa norske K y r.
1908. No. 1. N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M .
13
H ild e b ra n d s häpnad ö fv e r b ris t pä p re cisio n fo re k o m m e r os d e rfo r m ere at veere et U d sla g a f N a iv ite t end a f In d s ig t i, hvad han ta le r om, B ris t pä F orstäelse af, h v ilk e F o rh o ld d e r besternte V e g t- og M älnsevnm gerne 1 F q rtid e n , h v is M ennesker i deslige S pergsm äl h e lle re v a re k lo k e re end N u tid e ns, fo rd i de a ltid v a r nedede t il at hjaelpe s ig selv u n d e r de s tre n g e re L iv s v ilk ä r og A fstsengthed fra hinanden i B y g d e r m ellem sldllende S k o g e r og F je ld .
In te t kan bedre end det n o rre n e S kip p u n d g o d tg je re , at d e r v a r al e n s k e lig P re cisio n i de gamle V e g te r.
Som allerede g jo rt opm erksom pä, have v i sat Magnus Laga b e te rs S k ip p u n d t il 691,2 M e rk r, h v ilk e t pä en P rik mä have vaeret dets In d h o ld . L o v b o g e n s 24 V e tt ir ä 28V2 M ö rk og 8 E rto g a r g ive 692 M e rk r. V i vage im id le rtid at holde pä B ro k e n , h vis R ig tig h e d v il fre m lyse a f v a r U d v ik lin g nedenfor, og den v is e r netop en m e rk v e rd ig P recision,- og v i s k u lle se, at B ro k e n i fle re Henseende er a f m egen V ig tig h e d , id e t dette T a l 691,2 er d e le lig t og g ä r fuldstsendig op i det gam le n o rre n e R e g n e system i G ulapingslovene.
V e d dette eiendom m elige S kip p u n d e r de r im id le rtid en Omstsendighed, som i a lm in d e lig n a tio n a lh is to ris k og e k o n o m isk h is to ris k H enseende er af m egen V ig tig h e d at laegge M e rke til. D e t kan ikke have vaeret et n o rre n t S k ip p u n d . D e t er i sä M äde allerede päfaldende, at dets V e g t 1 F o rh o ld t il S äldet, h v o ra f 2 skulde g jo re S kip p u n d , e r besternt ve d R ü g , som jo ikke e g e n tlig e r det n o rre n e K o rn s la g , og at det deles 1 24 V e ttir a 28,8 M e rk r - altsä en B ro k , h v ilk e t vise r, at det u m u lig kan vsere det op- h a v lig e norske S k ip p u n d . D e t mä vaere et n o rro n t K aupm a n n a skip p u n d , som e r tilb le v e t ve d T ilje v n in g e fte r en frem m ed V e g t, som frem m ede S k ip p e re have b ru g t. D isse frem m ede Kjobm aend have u d e n tv iv l vaeret N o rd v e s tty s k e re r og F le m in g e r, og S k ip p u n d e t m e ld e r sig som et n ordvest- ty s k t S kip p u n d ä 640 M e rk r eher maaske re tte re — som en k o lle k tiv v e g t, som a kku ra t v a r lig 320 H am b u rg ske S kälapund t i l 4 6 7,7 G ra m samt 400 P und T ro y v e g t t i l 373,24 G ram — sam t 600 $ T ro y v e g t t il 248,84 G r . E n d v id e re 640 engelske M e rk r t il 234 G ram h D en engelske og H a m burgske M ö rk d iffe re re r pä 0,15 G ra m kun, og e r vis s e lig en og samme V e g t. V i se da, h vorledes det norske S kip p u n d s v e g t s v irre r om den vest ty s k e og vesteuropaeiske V e g t, e fte r h v ilk e n den u tv iv ls o m t er dannet, id e t det o p rin d e lig e S kip p u n d e r eget m ed 1,2 Gange sin V e g t, som ned e n fo r v il sees. 1
1 D e t bem erkes, at engelsk og fra n sk M ö rk er _ 2/ ä S kalpund.
i4 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K l.
T h i h vis v i gä ud ifra , at den siden 1837 i T y s k la n d o ffic ie lt o p g iv n e V e g t pä den kolneske M ö rk , 233,85 G ram , e r rig tig , sä fä v i, sammen med den o p g iv n e V e g t fo r den norske M ö rk at 215,8 G ra m :
6 9 1 ,2 .2 1 5 ,8 — 149160,96 G ram
149,160,96 : 233,85 = 637,84887 M e rk r kolneskar.
T a g e v i nu den a lm in d e lig e R e g n in g fo r det norske S kip p u n d — 692 M e rk r:
692 . 215,8 = 1 4 9333,6; 149333,6 : 233,85 = 638,83 M e rk r ko ln e skar 640 -F 637,84887 = 2,15113 og 640 4- 638,85 = 1.15-
D enne Nserhed e r päfaldende. Den kan ikke vaere nogen T ilfaeldighed, og F o rs k je lle n er nu, sä mange Ä rh u n d re d efter, da v i ikke laenger have hele um inkede L o d d e r at gä ud ifra , fo r u b e ty d e lig t il d erpä at b yg g e nogen In d v e n d in g im od, at disse P und ik k e kunne vaere andet end identiske.
E n d d o g at nu den a f os pästäede V e g t a f 691,2 M e rk r g iv e r s ta rre M ism on, holde v i pä den, fo rd i — som sagt — de vestlandske — altsä g ulafnnglagske — L o k a lv e g te r gä op i den.
691,2 : 640 g iv e r da 1 kalnesk M ö rk = 1,08 n o rra n M ö rk og denne säledes = 216,327 G ram . V i gä ud ifra , at T y s k e rn e , som v isse lig have haft fle re gam le V e g te r at undersage, have m ere re t i sin A n g iv e ls e end v i, som have haft faerre o g v is tn o k bare jo rd fu n d n e og ved R u s tin g m in- kede L o d d e r. D esuden e r det sa n d syn lig t, at m an i M id d e la ld e re n , da man ikke havde den videnskabelige M ethode og de H jaelpem idler til at pre ci- sere sine V e g te r som v i, ikke havde alle L o d d e r sä n e ia g tig lig e , som v i kunne g je re dem e fte r en n o g g ra n n e lig u d v e ie t N o rm a l.
F o ra v rig t tu rd e ogsä den K je n d s g je rn in g , at sam tlige L o v -M a n u s k rip te r tv in n te i sine S kip p u n d sa n g ive lse r, ty d e pä, at h e r fo re lig g e r en T ilje v n in g e fte r frem m ed V e g t — en R u g v e g t i H a n d ele n med de Frem m ede, sä m eget m ere som dette S kip p u n d kun d ä lig e lle r siet ikke h a v e r i F o r- h o ld et m ellem de norske G ru n d v e rd ie r, säledes som v i skulle se disse at vaere v e g tu d try k te i E id siva ß in g s-, B o rg a rp in g s - og F ro s ta p in g s lö g .
T h i den gam le norske V e g tth e o ri v a r n o g e t ganske andet end det irra tio n e lle franske P äfund at dele en K v a d ra n t pä Jorden, dra g e n ig je n - nem P aris, i 10 000 000 D e le og at lade 1 D e l a f dette T a l vaere en M eter, h vis K u b ik in d h o ld med V a n d a f en viss V a rm e og en viss H e id e o v e r H a v e t vaere V e g te n fo r V e rd ie r udgangne a f m e nneskeligt S lid og m enneskelige Inte re sse fo rh o ld .
D en gam le n o rra n e V e g tth e o rie synes a llv is s t at have vaeret den, at lade M al o g V e g t vaere U d try k k e t fo r Lan d e ts e lle r Landsdeles V e rd i-
1908. No. i . N O R G E S O K O N O M IS K E S Y S T E M . 15
fo rh o ld og derm ed ogsaa P ro d u k tio n s fo rh o ld fo r de V a re rs V edkom m ende, som mest v a re egnede t il at væ re O m sæ tningsm iddelet, — n e m lig S m o r og K o rn e lle r M e l e lle r M a lt. U d g a n g sp u n kte t h a r væ ret S m o r og det næste S p o rg sm ä l: h v o r s tö rt K v a n tu m med K o rn kan je g gjennem snitsvis med F o rd e i b y tte im od et v is t besternt K v a n tu m med S m er. V e g te rn e og M a le t u d try k te m. a. O. ved sine h o ie re og la ve re E nh e d e r H o v e d v a re rn e s in d b y rd e s P ris fo rh o ld . H v e r L andsdel havde d e rfo r sine V e g tin d d e lin g e r, som stode i fuldkom m en P ro p o rtio n t il dens G ru n d v e rd ie rs in d b y rd e s P ris fo rh o ld , h v ilk e F o rh o ld endogsâ m eget tid lig m â have fu n d e t s it faste U d- tr y k — sâledes, at man endog uden V e g te r og M ai h a r ku n n e t g jo re fu ll- kom m en r ig tig t V a re b y tte . F lerom have v i s p râ g lig t V id n e s b y rd , h v o ro m v i n e d e n fo r s ku lle handle.
I dette F o rh o ld lig g e r ik k e aliéné et M om ent a f Interesse fo r den m enneskelige A n d s H is to n e , m en a f v irk e lig o ko n o m isk h is to ris k og tillig e p ra k tis k B e ty d n in g ; th i det tje n te t il at grundfeste en e k o n o m isk T ra d itio n , som h a r h o ld t sig i dette L a n d lig e t il de franske V e g te r tilin te tg jo rd e den — til s to rt T a b fo r v o re B on d e r, som e fte r de mâske tu sin d â rig e okonom iske U d try k havde sine E rto g lö g , sine V e rd iu d try k fo r, h v o r m eget de skulde g iv e sine V in n u m e n n i V e rk le n fo r sâ og sa s to rt Jo rd m â l m ed K o rn s k u rd , sâ og sâ s to rt m ed E rtn a s k u rd og sâ og sâ v id H e yslâ t, h v ilk e t eldre H e d e m a rksfolk kunne stadfeste.
D enne okonom iske E rfa rin g , som A f i havde A f a le ift, kastede v i o v e r- b o rd fo r en K u b u s a f en B ro k d e l a f en tæ nkt L in ie o v e r Paris, to r At
og H e k ta r og him m elske N avn, — a f in te rn a tio n a le H e n syn , som om Jord- b ru g e t v a r en la tin s k Messe, og v a r en in te rn a tio n a l Interessesag ! 1
I P röndheim b rugtes sâledes en Vett, som v a r 6 V â g e r og altsâ 6 Gange 1 V â g e lle r 1 S pann smcrrs, h v ilk e t — som v i n e d e n fo r u n d e r v â re P ris s a m m e n s tillin g e r s ku lle se, u d try k te V e rd ifo rh o ld e t m ellem S m o r og K o rn , id e t S m o re t v a r 6 G ange sâ m eget v æ rd t som den samme V e g t i K o rn , h v ilk e t F o rh o ld v i fin d e s tiv n e t i Jordebogerne, h vis O ppeborsels- fo rh o ld sammen med de sâkaldte E rto g lö g e lle r A u r a lö g fo r o ffe n tlig e O p p e b e rs le r og P re s ta tio n e r mâ væ re m eget garnie. Sâledes gav H e rtu g S kule i 1225 t i l D o m k irk e n i N ifla ro s y aUra b o l o r Flegstabum a F ro s to 1 2.
I A s la k B o lts Jordebog, som er en A fs k rift a f Jo rd e b o g e r fra læ nge fo r
1 Ogsâ R esta uratoren a f N o tre -D a m e kirke n i Paris, den store A r k ite k t J. B. A . L a s s u s sees at have forstâet F o rde le n ved de garnie Læ ngdem âl, raed sine E nhe der ifra det m enneskelige Legem e. A rk ite k tu re n fä r derved et bundet, le t o p fa tte lig t M a lsforho ld ifra L iv e t selv. A nna le s A rché ologiq ues, II, 20. A lb u m de V illa rd de H o n n e co u rt, S. 69.
P aris 1858.
2 D N . j. 8.
i6 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K l.
den Sorte D od, h v ilk e t v i skulle g o d tg jo re i de S tu d ie r o v e r denne Jorde- bog, som v i have u n d e r A rb e id e , — fin d e v i a tte r :
a f F lekstadoni vett m a ltz oc i j a u ra bol.
A t Vett v a r 6 V a g e r og g a lt i S pann S m e r v is e r S um m e rin g e rn e i IC ristofer Galdes J o rd e b o g 1 fo r S te in viksh o lm s L e n a f 1548, og A r n t B e rntsen h a r n o te re t sig det sa m m e : 1 Spand K o rn e il er M eel er i V sette e lle r 6 V a g e r1 2. A t E y r ir v a r 24 M e rk r S m e r i f)rö n d h e im fe r den Sorte D ed, v is e r fle re D ip lo m e r pä det u tve tyd ig ste , s e rlig et ira 1327 3.
B ru g e v i da v ä r säledes stadfestede V idskab pä A s la k B o lt, fä v i . 5 A u ra b ö l -S 2 A u ra b ö l = 3 A u ra b ö l, som ere = 1 Spann, og hos A s la k findes o p fe rte med sin ä q u iv a le n t V e tt m a ltz e lle r 6 V a g e r med M alt.
V e tte n h a r altsä in te t med E y ris b ö le t at g je re , som af M unch tor- m odet 4 5 * 7 8, men repraesenterer i P röndhenn den 3-dobbelte V e rd i a f en Ö re.
D e n neeste V e tt m ode v i i den raum sdelske, bade i D ip lo m e rn e og hos A s la k B o lt, som og i y n g re Jord e b e g e r. D en v is e r sig at vaere V3 a f det gam le n a tionale S k ip p u n d pä 576 M e rk r, h v o ro m ogsä H r. H a u k E rle n d sson h a r g jo rt et N o ta t, som desvaerre en A fs k riv e r pä Isla n d har
g jo rt ikke sä n y ttig t fo r os, som det künde have vaeret .
I 1358 fin d e v i et E y ris b ö l i B o g g o m i O y r is fir ö i i Raum sdal b y g t fo r V e tt m jöls, og da 1 E y r ir sc. s ilfrs smcrrs v a r = 32 M e r k r b, fä v i he r e t F o rh o ld m ellem S m o r og M jö l som 1 : 6, h v ilk e t ty d e r pä, at Raums- dalen h a r b re d fe d e t sig, h v ilk e t ik k e er sä u rim e lig t, da ogsä K r a f t i sin T o p o g ra f!, e fte r T o ld b e g e rn e , h a r kom m et t i l samme R e su lta t .
E n d e lig finde v i en Vett i G ulaßingslög. D e t aeldste V id n e s b y rd om denne e r fra ca. 1270 ®. Jam vel a f det selvsamme B re v at 25 S eptbr.
1316, ved h v ilk e t M unch fik sin ra vg a le P ris n o te rin g ira Jaederen, fä \ i at vide, at denne V e tt u d g jo rd e V t S k ip p u n d ; th i d e r solgtes »4 manaftr- m a ta b o ll i A sseim i, sem a f ganga 10 v e tte r korns«. F rem deles stä r d e r:
»gaek f jo r o lf r v id r, at han v a r s k y lld u g r sira S w aertingi firn p u n d k o rn s j tviaera la n d z s k y lld a f firirs a g d re jo r ü u « 9. — 2 G ange 10 V e ttir =
20 V e ttir. 20 V e tt ir : 5 P und, g iv e 4 V e tt ir i h v e rt Pund.
1 R ig s a rk iv e t.
- D . og N. Fructb. H e rl. iv. S. 524.
3 D N . ij. 161.
4 N oregsveldes G eograf!, S. x x . 5 A . M . 273 b. 15. S tykke .
« L o s t B la d 1 O la f E ngelbrektssons Jordebo g S. 98.
7 B eskr. o v e r K g r. N org e, v. S. 164.
8 D N . j. 63. S o li pä Jaederen.
9 D N . iiij. 117. 1316.
E fte r T a x te rn e pä K onungsskatten a f B e rgenhus 1563 1 v is e r V e tte n s ig attei at vaere V t S kip p u n d , id e t pä ganske fä U n d ta g e lse r nasr 1 Spann regnes fo r 4 S k illin g , 1 V e tt fo r 24 S k illin g og 1 Pund fo r 96 S k illin g .
D ette »Spann« er altsä et andet end det th re n d ske S pann k o rn s e il er V e tt pä 6 V a g e r.
S pe rg sm ä le t b liv e r nu, hvad Slags P u n d . I Regnskab o v e r T ie n d e n a f R ygjafylke a f 1567 1 2 findes 122 S pann og 1/2 V e tt k o rn s at veere redu- cerede t il 10 T e n d e r og 5 S pönn korns. D a v i nu e fte r P rise rn e i den naevnte K o n u n g sska t sä, at d e r gä 6 S p önn ä 4 ß i 1 V e tt, mä altsä /2 V e tt vaere 3 S pönn. — 122 S p önn + 3 S pönn g iv e da 125 Spönn.
125 : 10 = 12 T e n d e r og 5 S pönn, h v ilk e t g iv e r 12 S pönn i T e n d e n . — D e t samme h a r A r n t B e rn tse n : 1 S kip p u n d K o rn 4 Veetter, 24 S p a n ; 1 T e n d e 2 Vaetter 3 4.
O g fo r T ie n d e n i S ogn e r i samme R egnskab 60 T d r. og 12 M eder reducerede t il 61 I dr. og 2 S pönn. H e r er d o g re g n e t n o g e t raust, id e t - som n e d e n fo r skal sees — 1 s y g n s k r Maelir, som a kku ra t v a r Heelvten a f L o v b o g e n s Maelir *, — e lle r 28,8 M e rk r R ug, v a r lid t s te rre end et S pann, som hos A r n t B e rntsen regnes t il 24 M e r k r 5.
V i fin d e säledes det gam le n a tio n a le B y g s k ip p u n d pä 576 M e rk r ig je n i G ulafiingslagen. 1 g u la jd n g s k Vett b liv e r da 144 M e rk r, som i F o rh o ld t il 1 V ä g e lle r 72 M e rk r smcers g iv e r F o rh o ld s ta lle t 1 : 2, h v ilk e t v is e r denne V e tts H je m sta vn at vaeyt de e g entlige G u la fiin g s b y g d e r i H o rd a la n d . T illig e v is e r det i T id b a g o ve r t il et tilb a g e la g t P roductions- fo rh o ld , som P risb e h an d lin g e n v il sandkjende. Jevnf. S. 45 nedenfor.
Pä det k o rn d y rk e n d e Jaederen g a lt d e rfo r ikke dette Pund — idet heieste kun in d ire k te , fo rs ä v id t som man sp ra n g o v e r det og om skrev det t il 5 V e tt ir = 720 M e rk r korns, h v ilk e t P und g a lt o v e r hele det esten- fjeldske N o rg e . Tilstedevaerelsen a f dette Pund t il 720 M e rk r pä Roga- land kan ikke tils k riv e s nogen a d m in is tra tiv F o ra n s ta ltn in g som F e lg e a f H ä k o n Magn'ussons H e rtu g d o m ; th i v i fin d e det — i det allerede naevnte B i ev a f 1270 5 V e ttir som ^E q u iva le n t fo r dette store S kip p u n d ä 720 M e rk r, h v ilk e t P rissa m m e n stillin g e n n e d e n fo r ogsaa v il g o d tg je re . H e r v ille v i kun henvise t il A r n t B erntsen, som s ig e r: » V d i R y e -F y lic k e skal v e ig iis med den \ aect, som a ff A rild s T id s e d va n lig t h a ffv e r vaeret, som
1 9 0 8 . No. I . N O R G E S 0 K O N O M IS K E S Y S T E M . 17
1 R ig sa rkive t.
- B gn. Le nsreg nsk. R. A . 3 L . c. S. 518.
4 L . c. S. 521.
“ L . c. S. 520.
V id.-S elsk. S k rifte r. I I . H .-F . K l. 1908. No. 1. 2
i8 F R . M A C O D Y L U N D . H .-F. K L da e r m ed fo rs k r. T o n s b ie rg s Vsect o: i S kip p u n d ä 20 L is p u n d ä 36 M e rk r« L
A t A r n t B erntsen h a r R e t, n ä r han o p g iv e r dette S kip p u n d at gjselde fo r V ik e n , T u n sb e rg s L e n og A ke rsh u s L e n , v is e r G e g n g e rfl-R e g n ska b e t a f 1514. Gegngerden udrededes a f L e g d e r, h v e r reprsesenterende 10 G e rte r- m enn, og h v e r L e g d ydede V2 S kip p u n d M a lt og V2 S k ip p u n d M el, e g e n tlig 10 L is p u n d M a lt og 8 L is p u n d M el, id e t M elet h a r vaeret ta x e re t d y re re . V i kunne nu tage iflaeng som F yre d o m e F o lio og Ä s S okner. Disse have tilsam m en 13V2 L e g d . 13,5 Gange 10 L is p u n d g iv e r 135 L is p u n d , h v ilk e i S u m m e rin g e n lindes reducerede t il 6V2 S k ip p u n d og 5 L is p u n d 1 2.
D e t e r da ä b e n b a rlig t, at det aeldgamle gulajnngske S kip p u n d m ed sine 4 V e ttir h a r gäet je vn sid e s med det sto rre estlandske S kip p u n d , h v o ri den vestlandske V e tt g ä r op 5 Gange. D a v i nu, som allerede antydet, fin d e dette S k ip p u n d f o r H e rtu g H ä k o n s H e rtu g d o m , kan d e r neppe vaere T v iv l om, at det a f sig selv mä have m e ld t sig som et n a tu rlig e re U d try k fo r P rise rn e og V e rd ifo rh o ld e t m ellem S m o r og K o rn pä Jsederen, og uagtet Jsederen tilh e rte den gula[>ingske L o v fo re n in g og det säkaldte norden- fjeldske N o rg e , — fo rte altsä de ekonom iske F o rh o ld Jsederen sammen m ed de sondenfjeldske e lle r estlandske V e rd ia n g iv e ls e r.
D e t m ä v e l säledes vsere g o d tg jo rt o v e r e n h ve r l v i v l , at de 5 V e ttir, som M unch id e n tificere d e med L o v b o g e n s 5 • — S kip p u n d , ikke have noget
24
m ed L o v b o g e n at g je re , men at denne V e tt er en Vs a f det v ik v e rs k e S kip p u n d og V i a f det gamle gulajnngske — n ationale S kip p u n d .
D e t h e re r da e n d vide re h id at undersege de sognske og de vossverske S ä ld , som M unch ogsä to g fo r at vaere L o v b o g e n s h a lve R u g s k ip p u n d
e lle r M e rk r.
2
V i have fo re le b ig ikke andet B e vism id d e l e n d .A r n t B e rn ts e n ; men da v i nu have seet, at hans V e g ta n g iv e ls e r fu ld ko m m e n have m edtes med v ä re M al- og V e g tn o te rin g e r fra D ip lo m e r og R egnskaber, fra Jirö n d - heim , R ogaland, S u n n h ö rd a la n d og pä G stlandet, sam t e n delig det lille E xe m p e l fra T ie n d e n i Sogn, have v i R e t t i l at lite pä R ig tig h e d e n a f hans V e g tn o ta te r fo ro v rig t.
D e t h eder hos ham : Sogenn F o g d e rij.
1 T e n d e K o rn er 10 Maeler e lle r 1V2 S ä ld e lle r Spand og 1 Msele.
1 Säld e lle r Spand er 6 Mseler.
1 K ructb. H e rl. S. 541. C hr. I V ’s N orske L o v , v. B ra n d t og H a ila g e r. S. 185, Chra. 1855.
2 N orske R egn skabe r og Jord e b o g e r ve d H u itfe ld t-K a a s. i. S. 23.
